Matchvinder: Målmanden så stor ud, da jeg skøjtede ned mod ham

Adam Miller jubler efter at have scoret sit første mål i kampen mod Aalborg Pirates. Han scorede også i overtiden og afgjorde kampen. Foto. John Randeris.

Matchvinder: Målmanden så stor ud, da jeg skøjtede ned mod ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Adam Miller scorede det kampvindende mål i overtiden, da Esbjerg Energy slog Aalborg Pirates 5-4. Han syntes, målmanden så stor ud, da han skøjtede ned mod ham.

REAKTIONER: Esbjerg Energy vandt 5-4 over Aalborg Pirates i den anden semifinalekamp. Adam Miller scorede i overtiden. Pludselig var han helt fri, og så satte han den ind bag Tadeas Galansky.

- Jeg så en, der hoppede på "Nixie"(Brock Nixon, red.), og jeg tænkte, han er en klog spiller. Så hvis jeg bare kunne komme ned ad midten, ville han smide den der. Da jeg skøjtede ned til målmanden, så han stor ud. Men han gik ned, og jeg gik op, siger Adam Miller om målet, han satte op i nettaget, og som vandt kampen for Esbjerg Energy.

- Det føles godt at score sådan et mål. Jeg har været i gang længe, men det føles altid godt at bidrage, når man går efter mesterskabet.

Mere fysik

Ellers var han ikke tilfreds med kampen.

- Det var en sløset præstation. Vi var ikke fysiske nok. Det er et ret lille hold, og det kan sætte sig i sådan en serie, hvis man rammer dem hårdt. Det fik vi slet ikke gjort, siger Adam Miller.

Fysikken er også noget af det, der skal sidde der, når holdet søndag tager til Aalborg for at spille tredje kamp.

- Vi ser video af kampen i morgen, og så justerer vi. Vores bedste kamp var i Aalborg, deres bedste var i dag. Vi skal ramme dem hårdere på søndag, vi skal få pucken ind foran målet og spille simpelt, siger Miller.

Matchvinder: Målmanden så stor ud, da jeg skøjtede ned mod ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce