Hvordan rejser man sig efter en lussing?

Jannick Christensen fik fredag aften afløb for sine frustrationer i et slagsmål med Henry Hardarsson - men han er klar igen søndag. Foto: Frank Cilius/Scanpix

Hvordan rejser man sig efter en lussing?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To markante profiler hos Esbjerg Energy tog lørdag formiddag ordet og ruskede op i holdet efter fredagens skuffende præstation i Aalborg.

Ingen grund til at snakke uden om - Esbjerg Energys præstation i fredagens femte semifinale mod Aalborg var en skuffelse.

Efter tirsdagens 4-2-sejr på egen is og udligning til 2-2 i serien var der en klar fornemmelse i gruppen af, at nu var magtbalancen vendt - det var den ikke.

4-2-nederlaget i Aalborg lægger et ekstra pres på det forsvarende mesterhold inden søndagens sjette semifinale på hjemmebane - et nederlag, og sæsonen er - bortset fra et par trælse bronzekampe mod Rungsted - slut.

Men det skal være løgn, skal det.

Det var i hvert fald stemningen dagen derpå i Esbjerg Energy-lejren. Inden en let gang træning tog kaptajn Carson McMillan ordet i omklædningsrummet, træner Mark Pederson viste video fra nogle af de gode oplevelser i de forgangne sæsoner, og på isen var det så den tidligere kaptajn Brock Nixon, der uopfordret holdt en brandtale for sine kammerater.

- Det er klart, at vi i sådan en situation forsøger at finde alle de små marginaler, vi kan for at vende stemningen. Og både Carson og Nixie sagde "good words", forklarer træner Mark Pederson, der ikke ville gå nærmere ind i, hvad det præcist var, han havde fundet frem fra video-arkiverne.

- Men jeg pegede på nogle af de ting, der har gjort os til det, vi er blevet, et vinderhold, som han siger.

Optakt
IshockeySjette semifinale - Aalborg fører serien 3-2.

13.00

Esbjerg Energy-Aalborg

Esbjerg Energys trup

Ingen ændringer

JV tipper

4-1

Modstanderen i finalen bliver Herning, der fredag aften slog Rungsted 3-1 og dermed vandt serien 4-1.

Dramatisk dyk i niveau

Det var der ikke meget af fredag aften i Aalborg. Da først hjemmeholdet var kommet på 2-0 i anden periode, foregik kampen på nordjyske præmisser, og selv om Felix Scheel fik reduceret midt i tredje periode, nåede gæsterne aldrig at profitere af den scoring - i løbet af et par minutter havde Aalborg gjort det til 4-1.

- Vi skal stadig tage med, at vi med 10 minutter tilbage var på 2-1, selv om vi ikke havde præsteret ret godt. Det viser bare, at vi får vores chancer, og dem skal vi udnytte, siger Mark Pederson, der blandt meget andet hæfter sig ved, at hans hold slet ikke viste den skarphed i power play, vi så i tirsdags. I den kamp scorede Esbjerg Energy tre gange i overtal - fredag aften havde holdet i første periode muligheden i tre minutter og kom kun frem til en eneste afslutning. Meget skuffende, og Mark Pederson er i det hele taget en smule overrasket over det dramatiske dyk i niveau fra tirsdag til fredag.

- Jeg ved ikke, om du kan sige, at vi troede, at vi havde knækket koden og fundet ud af, hvordan Aalborg spiller, men jeg havde i hvert fald håbet at kunne trække flere af de gode ting fra tirsdag med over i fredagens kamp. Det lykkedes ikke, konstaterer Mark Pederson.

Nyd øjeblikket

Han er mere end nogen sinde tidligere i denne sæson udfordret på sine evner til at få det bedste ud af sine spillere. Som han gjorde i de to seneste sæsoner. To sæsoner, da Esbjerg Energy på dette tidspunkt i semifinalerne var i en næsten identisk situation. Godt nok førte holdet både i 2016 og 2017 3-2 efter fem kampe og kunne afgøre det hele på hjemmebane i kamp seks, men ligheden til i dag er, at det kræver en sejr på udebane i kamp syv. Hvis altså kamp seks bliver vundet.

- Ja, vi har været der før, og jeg har sagt til spillerne, at de skal huske at nyde disse øjeblikke, omfavne dem. Jeg mener, når man som knægt kører rundt på sine rulleskøjter hjemme på vejen og skyder mål, drømmer man jo ikke om, at man scorer til 7-1 i en opvisningskamp. Man drømmer om at lave det afgørende mål i en finale. Det har vores spillere chancen for søndag, og den chance skal de gribe, siger Mark Pederson.

Hvordan rejser man sig efter en lussing?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce