Esbjerg gik målamok til sidst

Sune Hjulmand og Esbjerg Energy fik en god gang træning ud af kampen mod nordmændene, der gik frisk til sagen. Sagen bød på en del udvisninger til begge hold. Arkivfoto

Esbjerg gik målamok til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

6-1 over Manglerud gav comeback til Mark Derlago hos Esbjerg Energy. Og debut til hal 2 som hjemmebane.

Esbjerg Energy fik sagt pænt goddag til sin foreløbige hjemmebane i Granly Hockey Arena hal 2 med en storsejr på 6-1 over det norske hold fra Manglerud.

Esbjerg Energy er som bekendt forvist til sin træningshal frem til februar på grund af ombygning af Granly Hockey Arena, og de godt 700 fremmødte tilskuere fik en fin oplevelse fredag aften.

De norske gæster gik aggressivt til værks fra start, spillede hurtigt og pågående, men det var alligevel Esbjerg Energy, der vandt første periode 2-0. Colin Vock lavede et fint solomål, og siden afsluttede Felix Scheel i overtal resolut på en fin pasning fra Victor Björkung.

Hos Esbjerg Energy var der comeback til en tidligere publikumsyndling, Mark Derlago, men han var ikke blandt målscorerne i det, der skulle ende med at blive en storsejr.

Manglerud fik med godt syv minutter omsider skudt hul på en velspillende Mathias Seldrup i Esbjerg Energy-målet, men i stedet for en norsk udligning, satte hjemmeholdet tingene eftertrykkeligt på plads i de sidste fem minutter.

Colin Vock gjorde det til 3-1, Anders Krogsgaard huggede ind til 4-1, unge Oliver Kjær fulgte op på sin scoring i onsdags i Vojens med målet til 5-1, og endelig satte Victor Björkung trumf på med målet til 6-1 47 sekunder før tid.

Mens Manglerud tager lussingen med til kampe i Aalborg og Frederikshavn i de kommende dage, kan Esbjerg Energy se frem til en hjemmekamp mod SønderjyskE på tirsdag.

Esbjerg gik målamok til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce