Esbjerg Energy smed føring igen: En trist dag blev kun lidt bedre

Mark Derlago havde en stille dag på kontoret, men han lagde dog op til sejrsmålet i overtiden. Arkivfoto: Martin Ravn

Esbjerg Energy smed føring igen: En trist dag blev kun lidt bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy forbedrede sin position i ligaen allerede inden kampen mod Rødovre. Holdet formøblede endnu en gang en sikker føring på egen is.

Det, der ubetinget var en sort dag for dansk ishockey, blev en ret fin dag for Esbjerg Energy. Men så heller ikke mere.

Ikke nok med, at Hvidovres konkurs tidligt på dagen gjorde klubben bedre stillet med stort set alle andre hold i ligaen, fordi pointene fra kampene mod Hvidovre blev trukket - Esbjerg Energy havde tabt begge sine kampe - om aftenen sørgede vestjyderne selv for at forbedre sin position endnu mere med en 5-4-sejr efter overtid over Rødovre.

Kigger man bare på stillingen i bunden forbedrede Esbjerg Energy således på en enkelt dag sin position i forhold til eksempelvis Odense med 10 point - det er ret vildt.

Kampen i tal
Brødtekst

Men det burde naturligvis lige have været en tand vildere, for det var en kamp, Esbjerg Energy burde have vundet i ordinær spilletid.

Sådan så det i hvert fald ud efter to perioder.

Da havde Esbjerg Energy en tilsyneladende meget betryggende 3-0-føring. Altså et mål bedre end de føringer, holdet tidligere på sæsonen har haft for vane at smide væk på egen is.

Føringen blev skabt på en solid defensiv, hvor nyindkøbte Brett Bellemore pyntede på helheden. Mens den senest ankomne canadier Brady Austin ikke var blevet spilleberettiget, fik Bellemore sine første minutter på egen is, og det så i hvert fald i to perioder ganske lovende ud.

Den canadiske back er helt tydeligt en spiller, der har været omhyggelig med at spise op igennem hele sin karriere, og flere Rødovre-spillere fandt ud af på den hårde måde, at det er en dårlig ide at forsøge at flytte Bellemore.

Han var således med til at tætne en defensiv, der i 40 minutter holdt nullet. Derfor så det også ud til, at de tre mål, offensiven sørgede for, var mere end rigeligt til sejren. Felix Scheel med to mål og Niklas Andersen med et enkelt lignede de to danske helte i en sikker sejr.

Men nej.

3-0 blev midt i tredje periode til 3-2 - det andet Rødovre-mål indledt af en fejlpasning fra Bellemore i egen zone, og selv om Max French med seks minutter tilbage øgede til 4-2, var det ikke nok.

Rødovre pillede målmanden ud med et par minutter tilbage, fik reduceret med godt et halvt minut tilbage, og minsandten om det ikke lykkedes at udligne med ni sekunder tilbage. En helt vanvittig udvikling, der set med Esbjerg Energy-øjne naturligvis var helt unødvendig - undertals-spillet var simpelt hen for dårligt.

Max French sørgede med et mål et halvt minut inde i overtiden for, at det ikke endte på den helt triste facon for hjemmeholdet, men tilbage står pointtabet, tilbage står indtrykket af en trist dag for dansk ishockey, som Esbjerg Energy kun formåede at gøre lidt bedre ved egen hjælp.

Esbjerg Energy smed føring igen: En trist dag blev kun lidt bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce