Energy-træner: Erfaringen blev afgørende

Esbjerg Energys træner, Mark Pederson, mener, at erfaringen kan blive afgørende på tirsdag, når Energy og Aalborg spiller den syvende kamp i semifinalen. Foto: Frank Cilius/Scanpix

Energy-træner: Erfaringen blev afgørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energys erfaring blev afgørende, mener Mark Pederson. Holdet viste, at det kan spille erfarent og simpelt. Erfaringen kan ligeledes blive afgørende i den sidste kamp, tror han.

REAKTIONER: Esbjerg Energy sørgede med en 2-1 sejr over Aalborg Pirates for, at semifinaleserien skal ud i en syvende og sidste kamp. Cheftræner for Esbjerg Energy, Mark Pederson, var tilfreds med sejren.

- Det var endnu en tæt kamp. Vi spillede solidt, og det er det, vi vil. Vi gav dem et par chancer tidligt, men vi reddede, og vi kom hurtigt tilbage og i gang med at spille, siger han.

- Vi viste, at vi er et godt og erfarent hold, der spiller solidt og simpelt. Derfor vandt vi.

Netop erfaringen kan gøre udslaget i kamp syv, som bliver spillet i Aalborg tirsdag. Esbjerg Energy har nemlig været i den syvende kamp i semifinalen i de to seneste sæsoner.

- Det burde betyde noget, at vi har været i kamp syv to år i semifinalen i streg. Vi kan forhåbentlig trække på det. Vi har karakter i omklædningsrummet, erfaring i omklædningsrummet, og vi har nogle, der har vundet. Det er en del af vores kultur, der er blevet opbygget, at vinde. Vi har været her før. Været i de store kampe. Vi skal trække fra de spillere, der har været med der. De skal være vores ledere, og de andre skal hoppe med ombord, siger Mark Pederson.

For meget fokus på dommere

Energy har stadig til gode at vinde i Aalborg i denne serie. Pederson kan ikke sige, hvad holdet skal gøre for at vinde på tirsdag i Aalborg. Nu skal sejren nydes, og så skal han og holdet analysere. Esbjerg Energys målmand, Mathias Seldrup, har dog en idé om, hvad holdet kan gøre.

- Vi har tænkt lidt for meget på andre faktorer. Som dommerne. Nu skal vi bare tænke lidt på vores eget spil. Jeg bruger i hvert fald lidt for meget energi på at være lidt efter dommerne. Det skal jeg holde mig fra, og så går det bedre som i dag, siger han.

I kamp tre appellerede han ved et af Aalborgs mål, hvor han lige efter lod en let puck slippe ind.

- Det er blandt andet den, jeg tænker på. Og i sidste kamp fløjtede dommerne, og så scorede Aalborg efter, der var fløjtet. Og så bliver man jo sur, fordi man føler sig snydt. Men det skal vi bare ikke bruge energi på, siger Seldrup, der mener, Energy har muligheden for at spille sig i finalen tirsdag.

- Vi tror på hinanden inde i omklædningsrummet, og vi tror også, det går vores vej på tirsdag. Vi vil gøre alt, der skal til for at få den sejr, og så bør det være nok, siger han.

Energy-træner: Erfaringen blev afgørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce