Energy-topscorer: Nu skal vi altså i gang

Felix Scheel (nr. 54) har været et af de få lyspunkter i denne sæson hos Esbjerg Energy, hvor han er holdets topscorer med 22 point. Foto: Chresten Bergh

Energy-topscorer: Nu skal vi altså i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energy rejser torsdag til Rungsted, hvor ligaens suveræne tophold venter. Energy-topscorer Felix Scheel er optimist, selvom holdet er underdog i kampen.

Optakt: 11 points forspring ned til nummer to og otte sejre i træk. Det er fakta, som man kun drømmer om hos Esbjerg Energy. Hos Rungsted Seier Capitals er det den imponerende realitet. Spillet flyder i den grad hos topholdet, der scorer mål på samlebånd. Intet mindre end seks spillere fra Rungsted er repræsenteret i top 10 over spillere med flest point i ligaen i denne sæson.

Der er ingen tvivl om, at der venter en hård opgave for kriseramte Esbjerg Energy torsdag aften, når holdet er på besøg hos topholdet. Fra Energys topscorer er der da også roser til Rungsted.

- Jeg synes, at de har spillet meget stabilt, når vi har spillet mod dem. De spiller med rigtig meget selvtillid, det kan man godt se, og deres powerplay fungerer godt. Sådan var det også mod dem på hjemmebane sidste gang, hvor vi fik nogle dumme udvisninger og 'bum', så er vi bagud, siger Felix Scheel.

Optakt
  • Ishockey, ligaen
  • Torsdag klokken 19: Rungsted Seier Capitals - Esbjerg Energy
  • Ny spiller: Energy arbejder på højtryk på at få spille- og arbejdstilladelsen på plads for den nye canadiske back, Brett Bellemore. Derfor er det endnu usikkert, om han kan være med i torsdagens kamp.
  • JV tipper: 4-3

Ingen gratis kampe

Selvom Energy må regnes som klar underdog i kampen, vil Felix Scheel ikke høre tale om, at det skulle være en gratis kamp.

- Der er vel ikke så meget gratis, vil jeg sige. Vi ligger, hvor vi ligger, og vi har brug for så mange point som muligt for at klatre i tabellen. Vi har meget fokus på i omklædningsrummet, at nu skal vi altså i gang. Vi er 19 kampe inde i grundserien, og det skal til at rulle nu, siger Felix Scheel.

Scheel har med sine 22 point (syv mål og 15 assister) i 19 kampe været et af de få lyspunkter i en sort Energy-sæson hidtil. Fredag mod Herlev blev to negative stimer dog brudt. Holdet undgik det fjerde nederlag i træk, og samtidig undgik holdet også for fjerde hjemmekamp i træk at smide en 2-0-føring og tabe, da det blev til en 3-2-sejr efter en opløftende defensiv præstation.

- Det var vigtigt for holdet, at vi vandt. Man kunne mærke, at der var mange frustrationer, efter vi har spillet en del kampe, hvor vi har været gode, men så har smidt det væk på grund af mange dumme udvisninger, fortæller Felix Scheel.

Energy-topscorer: Nu skal vi altså i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce