Energy tabte til førerholdet i syvmålskamp

Mark Pederson kunne glæde sig over tre scoringer fra sit hold. Desværre for ham og Esbjerg Energy, scorede Rungsted fire gange. Arkivfoto: John Randeris

Energy tabte til førerholdet i syvmålskamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energy: I en uhyre målrig runde i ishockeyligaen bidrog også Esbjerg Energy og Rungsted flittigt til målscoringen. Desværre for udeholdet Energy var Rungsted en tand bedre til det med målene.

Esbjerg Energy tabte 4-3 på udebane, og med "kun" syv mål var det faktisk rundens målfattigste kamp. Rungsted scorede tre af sine fire mål i powerplay.

Gæsterne lagde ellers godt ud, da Christian Wejse bragte Energy foran efter blot tre minutter og 12 sekunder. Men fem minutter senere åbnede Tim Daly scoringen for hjemmeholdet, og da hornet signalerede afslutningen på første periode, stod der 3-1 til Rungsted. Målene til 1-1 og 3-1 blev scoret i powerplay.

Men Esbjerg Energy slog tilbage. Først reducerede Max French til 2-3 og midt i anden periode udlignede Anders Krogsgaard til 3-3 i et powerplay.

Føringen holdt dog ikke længe. Lidt over to minutter gik der, inden Rungsted scorede kampens syvende og sidste mål. Igen blev Esbjerg straffet i undertal.

Ingen af holdene fik pucken i mål i tredje periode.

Resultatet betyder, at Esbjerg Energy stadig har fem point op til Aalborg, som ikke var i kamp søndag. Der er fire point ned til Herning, som slog Rødovre 6-3.

Energy tabte til førerholdet i syvmålskamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce