Energy tabte i skydegal affære

Esbjerg Energy mødte tirsdag aften Herning Blue Fox i holdets tredje træningskamp. Dette billede er fra en tidligere kamp. Arkivfoto: Lene Esthave

Energy tabte i skydegal affære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy tog tirsdag tabte Herning Blue Fox i holdets femte træningskamp i sæsonopstarten. Det blev til seks mål, som ville have været en del flere, havde det ikke været for de to holds sidsteskanser.

Det fremgik tidligere af artiklen, at der var 350 tilskuere til kampen. Det blev meldt ud under kampen, men tallet er efterfølgende opjusteret til cirka 600.

Træningskamp: Esbjerg Energy tabte tirsdag aften til Herning Blue Fox, der var kommet til Vestjylland med to træningsnederlag i bagagen.

Vestjyderne havde forud for tirsdagens kamp spillet fire træningskampe, hvor det var blevet til to sejre og to nederlag. Sidstnævnte begge til SønderjyskE.

Træningskampen blev atter spillet på Energys midlertidige og noget intime hjemmebane i form af hjemmeholdets træningshal, der denne aften med godt 600 tilskuere var fyldt til randen.

Begge hold havde forrige weekend truffet bekendtskab med de norske sølvvindere fra Lillehammer. Her var det blevet til et 2-5-nederlag for Blue Fox' vedkommende og en 3-1-sejr til Energy.

Tirsdagens træningskamp var særligt travl for målmændene, der måtte stå model til en hulens masse afslutninger. Kampen faldt heldigst ud for Herning Blue Fox, der hentede opstartens første sejr.

Kampen i tal
Esbjerg Energy - Herning Blue Fox 2-4 (0-1, 1-3)Målscorere: 0-1 Lasse Lassen (18.20), 1-1 Felix Scheel (23:32), 1-2 Nicolai Weichel (31:50), 1-3 Kristoffer Lauridsen (37:34), 2-3 Anders Krogsgaard (43:39), 2-4 Morten Poulsen (54:17)

UdvisningerEsbjerg Energy: 3x2 minutter

Herning Blue Fox: 5x2 minutter

Det var også gæsterne fra heden, der kom bedst fra start, da de efter mindre end et minuts spil fik tilkendt et straffeslag, som holdet dog ikke formåede at omsætte til et mål.

Begge hold var angrebsivrige fra start, hvilket var særligt tydeligt i de mange afslutninger på mål. Herningenserne kunne i slutningen af første periode sende pucken i nettet og gå til pause foran.

Energy kom med god fart og et gevaldigt pres fra starten af 2. periode, og det gav pote, da Felix Scheel sendte pucken i mål efter få minutters spil. Det fik gæsterne i gang, og de fik sendt den ene puck efter den anden mod mål. Halvvejs inde i 2. periode lykkedes det holdet at bringe sig foran med 1-2.

I slutningen af perioden fik Energy tilegnet til en to minutters-udvisning, da holdet havde en spiller for meget på banen. Det udnyttede gæsterne ved i overtalssituationen at placere en spiller foran Energy-målet for at forringe keeperens udsyn. Her kunne Kristoffer Lauridsen i et langskud placere pucken, således den kom hele vejen i netmaskerne. Holdene gik til pause ved stillingen 1-3.

Begge målmænd havde aldeles travlt gennem samtlige 60 minutter, men kampen endte 2-4.

Næste prøvelse for Energys vedkommende finder sted tirsdag den 4. september i Herning, hvor vestjyderne får mulighed for revanche.

Energy tabte i skydegal affære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce