Energy skal udvise større disciplin mod SønderjyskE

Esbjerg Energy skal udvise større disciplin i kampen mod SønderjyskE tirsdag aften, fortæller assisterende træner Thor Dresler. Foto: Jacob Schultz

Energy skal udvise større disciplin mod SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy skal være mere disciplineret, når det tirsdag aften tager imod SønderjyskE. Disciplinen manglede i 0-4-nederlaget i kvartfinaleseriens anden kamp mod SønderjyskE.

OPTAKT: Esbjerg Energy skal rejse sig tirsdag aften efter 0-4-nederlaget til SønderjyskE. Formlen er klar: Disciplin.

- Vi skal først og fremmest være mere disciplinerede. Både i forhold til ikke at tage unødvendige udvisninger, og i forhold til hvordan man behandler pucken. Vi skal spille mere sikkert, mere efter risiko. Altså, hvad får man ud af at lave et spil, i forhold til hvad risikoen er for at få en chance imod sig, siger assisterende træner for Esbjerg Energy, Thor Dresler.

Derudover skal spillerne også genstarte hjernen. De skal være videre fra nederlaget og klar til kampen.

- Uanset om man har vundet 7-0 eller tabt i overtid, så gælder det om at komme videre med det samme. Alle kampe i sådan en serie er vigtige, så det gælder om at være omstillingsparat, siger assisterende træner for Esbjerg Energy Thor Dresler.

Derfor er slutspilstiden også en hård tid. Fysisk såvel som mentalt.

- Man skal hele tiden omstille sig. Så det er hårdt fysisk, fordi der bliver spillet mange kampe på kort tid, men også mentalt, fordi man skal omstille sig efter hver kamp, siger han.

Kvartfinaleseriens kampe
Kamp 1: Esbjerg Energy- SønderjyskE 2-1Kamp 2: SønderjyskE- Esbjerg Energy 4-0

Kamp 3: Esbjerg Energy - SønderjyskE, tirsdag 13. marts kl. 20.30, Granly Hockey Arena (tv-kamp)

Kamp 4: SønderjyskE - Esbjerg Energy, fredag 16. marts kl. 19.30, SE Arena

Eventuelt: Kamp 5: Esbjerg Energy - SønderjyskE, søndag 18. marts, Granly Hockey Arena Kamp 6: SønderjyskE- Esbjerg Energy, tirsdag 20. marts, SE Arena Kamp 7: Esbjerg Energy- SønderjyskE, fredag 23. marts, Granly Hockey Arena

Kampen er lagt i banken

Det lader også til, at spillerne har lagt kampen bag sig. Sådan lyder det i hvert fald på Esbjerg Energys målmand Mathias Seldrup.

- Det betyder ikke noget om, de havde vundet 10-0. Det tæller som én sejr, og vi spiller til fire sejre. Den kamp er i banken, nu kigger vi fremad mod den næste kamp, siger han.

Nederlaget til ærkerivalerne kan måske endda fungere som ekstra motivation for esbjergenserne.

- Det er aldrig sjovt at tabe, men det er specielt ikke sjovt at tabe til SønderjyskE. Så vi er da helt klart motiverede, siger Mathias Seldrup.

Men der er meget, der skal rettes op på, hvis det skal lykkes for Esbjerg Energy tirsdag aften.

- Vi skal ud og spille simpelt igen. Vi laver for mange fejl i søndags. SønderjyskE fik tre-fire friløbere. Så vi var der nok ikke søndag aften, siger Mathias Seldrup.

Energy skal udvise større disciplin mod SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce