Energy-assistent: Ikke meget går galt i dag

Esbjerg Energy spillede en god kamp trods nederlaget, mener Thor Dresler. Holdet skulle bare have scoret på de mange chancer, det skabte. Arkivfoto: Jacob Schultz

Energy-assistent: Ikke meget går galt i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energys assisterende træner, Thor Dresler, var tilfreds med esbjergensernes præstation mod Aalborg Pirates. Holdet skabte mange chancer og spillede disciplineret.

REAKTIONER: Esbjerg Energy tabte den første semifinale kamp 1-3 til Aalborg Pirates. Indtil de sidste minutter stod den 1-1, men til sidst scorede Aalborg to gange. Esbjerg Energys assisterende træner, Thor Dresler, var dog fint tilfreds med indsatsen efter kampen.

- Det er ikke meget, der går galt i dag. Vi spiller meget godt, og vi skaber en masse chancer. Hvis der er noget, der går galt, er det, at vi ikke scorer flere end ét mål, siger han.

-Nogle dage går de ind, andre dage gør de ikke. Det er i hvert fald en stor del af grunden til, at vi taber i dag, siger han.

Aalborg Pirates scorede, mens Esbjerg Energy var i undertal, og da Esbjerg Energy havde trukket målmanden. Thor Dresler mener dog ikke, at det blev afgørende, at Aalborg scorede, mens det var i undertal.

- Jeg tror ikke, det betød så meget. Vi havde mulighederne for at lave flere end to mål, siger han.

Disciplineret indsats

Udover at holdet skabte mange chancer, spillede det med stor disciplin.

- Vi var fysiske, men vi var det med disciplin. Vi var ikke fysiske for at være idioter eller for at skade folk. Det skal vi bare blive ved med, siger Thor Dresler.

Næste kamp i semifinaleserien bliver spillet fredag aften i Esbjerg.

- Vi skal hjem og se video, og se, hvad vi skal justere. Men et sted at starte er at score på vores chancer, siger han.

Energy-assistent: Ikke meget går galt i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce