Endelig to sejre i træk: Energy dukkede mestrene efter stærk præstation

Brady Austin fik torsdag aften debut for Esbjerg Energy mod Aalborg Pirates. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Endelig to sejre i træk: Energy dukkede mestrene efter stærk præstation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I næsten 59 minutter kunne hverken Aalborg Pirates eller Esbjerg Energy få pucken i nettet torsdag aften. Så dukkede formstærke Max French op og sikrede Energy en flot sejr.

Forløsning: Så lykkedes det endelig. Energy hentede torsdag aften for første gang siden midten af oktober en sejr efter en sejr, og det skete endda efter en stærk præstation mod de danske mestre.

Brady Austin var blevet spilleberettiget for Energy, og han gled direkte ind i førstekæden som backmakker til også relativt nyankomne Brett Bellemore, og det var straks en succes. Esbjerg Energy lukkede i hvert fald fuldstændig ned for Aalborg Pirates' ellers så stærke offensiv, der har scoret mål efter behag i denne sæson. Torsdag aften kunne piraterne kun præstere sølle 16 skud på mål, og ingen af dem gik altså ind bag Mathias Seldrup i målet hos Energy.

I den anden ende havde Energy det også svært og kunne ikke udnytte hele syv overtalsperioder til at få lavet det forløsende mål. Med kun halvandet minut tilbage dukkede hattrickhelten fra Rødovre-kampen, Max French, dog op og satte pucken i nettet til en smal Energy-sejr.

Det var en flot og vigtig sejr for Mark Pedersons tropper, der måske kan vise sig at blive vendepunktet.

Kampen i tal
Aalborg Pirates - Esbjerg Energy 0-1 (0-0, 0-0, 0-1)
  • Mål: 0-1 Max French (58.33/assist: Mark Derlago & Brett Bellemore)
  • Udvisninger: Aalborg 7x2 min+1x10 min, Esbjerg 4x2 min
  • Tilskuere: 2177

Endelig to sejre i træk: Energy dukkede mestrene efter stærk præstation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce