Bruggisser: Det var en tæt serie

Ishockey, Metalligaen, 5 kvartfinale, Esbjerg Energy og SønderjyskE. Søndag den 18. marts 2018. (Foto: Niels Husted/Scanpix 2018)

Bruggisser: Det var en tæt serie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy er i semifinalen efter sejren over SønderjyskE. 4-1 vandt esbjergenserne samlet serien med. Men det var tættere end det, fortæller Philip Bruggisser fra Esbjerg Energy.

REAKTIONER: Esbjerg Energy er videre til semifinalen, efter holdet slog SønderjyskE 4-0 søndag. Samlet vandt esbjergenserne serien 4-1.

- Vi spiller stabilt. Det var meget disciplineret. Vi formår at vinde overtals- og undertalsspillet i kampen. Det blev afgørende, siger han om 4-0 sejren, siger Phillip Bruggisser fra Esbjerg Energy.

Kvartfinaleserien var tættere, end resultaterne antyder. 4-1 er ikke retvisende, mener han.

- Jeg synes, serien var tættere end det. Men SønderjyskE lod initiativet ligge på vores side, og det synes jeg, vi klarer godt, siger han.

Sammenholdet i truppen er en del af forklaringen på, hvorfor Esbjerg Energy slap så stærkt ud af en ellers tæt serie, mener Philip Bruggisser.

- Jeg synes, vi har en stærk trup. Vi står stærkt sammen. Vi holder os til de aftaler, vi har.

Skal fortsætte i semifinalerne

Nu skal Esbjerg Energy kigge frem mod semifinalerne. Men selvom det bliver en anden modstander, er opskriften den samme.

- Vi skal bare fortsætte med disciplinen og det hårde arbejde. Disciplinen er så vigtig i de tætte opgør. Slutspillet er tæt. Det er vigtigt ikke at få udvisninger, siger Philip Bruggisser.

Samtidig er det vigtigt at genstarte mentalt efter hver kamp.

- Og så skal vi huske, at vinder man, skal man ikke for højt op, og taber man, er der en kamp to dage efter, siger Bruggisser.

Bruggisser: Det var en tæt serie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce