Stærk psykologisk thriller: Isnende kulde i hedebølgen

Sara Bouchet, 38 år. I 2016 vandt hun med ?Hjem? en romankonkurrence over temaet flygtninge, udskrevet af Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening og forlaget Tiderne Skifter.  ?Savas vidner? er hendes anden roman. Foto: Lars Rasborg

Stærk psykologisk thriller: Isnende kulde i hedebølgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Savas vidner" er en psykoligsk thriller og på sin egen rystende måde uden for kategori.

Bøger: Det bør vel dybest set være en glæde at læse. En fornøjelse at vende siderne i en roman og nå frem til slutningen. Sådan er det ikke med "Savas vidner", skrevet af Sara Bouchet. Det er rædselsvækkende læsning.

Og så er det alligevel en fornøjelse, fordi der her er tale om en psykologisk thriller, der på sin egen nærmest bizarre måde er helt uden for kategori i sin genre, i det mindste blandt danske forfattere. "Savas vidner" er en rystende bog.

Det er historien om enspænderen, neurotikeren Dannie Lind, der er inde i en dyb personlig krise. Kæresten har forladt hende. Hun er blevet suspenderet fra sit præstejob, og ekskærestens syvårige søn, Louis, er et af hendes få lyspunkter. Så får hun en henvendelse fra sin søster, Sophie i Skotland. Hun beder Dannie om at komme til Skotland hurtigst muligt. Men da Dannie dukker op, er søsteren forsvundet.

Morbid hemmelighed

Sophie forsker i middelalderen og dens hekseprocesser, besatte børn og uddrivelse af dæmoner. Hendes noter er spredt rundt omkring i lejligheden, og da Dannie begynder at læse søsterens notater, tvinger det hende til at se indad - og tilbage på egen opvækst og forhold i familien, hun af flere årsager helst vil glemme. Langsomt trænger hun ind i søsterens univers og ind i en morbid hemmelighed, der har været skjult i århundreder. Og denne viden rummer en alarmerende, mørk alarm - til Dannie - her og nu. Flere hundrede år efter rædselsgerningerne.

Sara Bouchet har givetvis gennemført et enormt research-arbejde for at kunne skrive denne roman - og så har hun formået at fortælle rædselshistorien - rædselshistorierne - i en sproglig form, der løfter romanen langt op over det "splatter-stadie", fortællingerne ellers kunne bidrage til.

Det er en direkte uhyggelig historie. Fordi den er skrevet godt. Men også fordi den tager afsæt i en rædsel, der en gang var virkelighed.

Thriller

Sara Bouchet

"Savas vidner"

450 sider, Lindhardt og Ringhoff

Stærk psykologisk thriller: Isnende kulde i hedebølgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce