Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fem gode kogebogskøb fra årets høst


Fem gode kogebogskøb fra årets høst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1

Katrin Joensen-Næs: Forunderlig mad

Klart den mest spændende kogebog fra årets høst. Forfatteren er færing og har en original tilgang til døgnets måltider, som hun beriger med utraditionelle kombinationer fra det søde og salte køkken. En stor del af bogen er helliget morgenmaden - respekt! 299,95 kroner, Fadl's Forlag.

2

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Mama Afrika

Afrikansk mad hører vi sjældent ret meget om på skrift, men forfatterne er inde i sagerne og bidrager til mellemfolkelig forståelse med denne kæmpekogebog, som er ganske anvendelig og langtfra plastret til med mystiske ingredienser, som ingen kan få fat på. 499,95 kroner, FADL's Forlag.

3

Helle Brønnum Carlsen og Jens Slagter: Kød

Det er dårligt politisk acceptabelt at snakke om kød i husholdningen,  men bogen her går imod strømmen - ikke for at få os til at spise mere kød, men for at få os til at nyde det bedste og behandle det ordentligt. Er man glad for kød og har brug for en grundbog i køkkenet, er her en oplagt kandidat. 329,95 kroner, FADL's Forlag.

4

Claus Meyer: Grøn Mad

Meyers temakogebøger er bare gode og brugbare - hans seneste om grønne måltider hører til de bedste med brugbare opskrifter og masser af basisideer, man selv kan udvikle videre på. Vil man liste en kødløs dag eller to ind i ugemenuen, er her masser af brugbart grundmateriale. 349,95 kroner, Lindhardt & Ringhof.

5

Hans Beck Thomsen m.fl.: Kartofler

En perlekæde af stjernekokke er medforfattere på denne bog om kartoflen, som er voldsomt underforsynet med spalteplads på kogebogshylderne. Opskrifterne er spændende og af varierende sværhedsgrad. 299,95 kroner, Muusmann Forlag.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark