Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Badehotellet: TV2's nostalgi-serie er rendyrket glansbilledpoesi

Søren Sætter-Lassen og Lisa Welinder som vekseler-ægteparret Molin, der, i hvert fald for tv-seerne, hurtigt viser sig ikke at have helt rent mel i posen. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Badehotellet: TV2's nostalgi-serie er rendyrket glansbilledpoesi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæson fem af nostalgi-serien "Badehotellet" er folkekomedie af den slebne og polerede slags.

"Badehotellet" er tv-serien, mange elsker at hade. Når jeg ikke melder mig i koret, skyldes det sikkert min opvækst med vaudeviller, sort-hvide folkekomedier og et nedarvet romantisk livssyn.

Forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad er nået til sæson fem i nostalgiserien, som de ubesværet vil kunne fortsætte op i vores tid. Det aktuelle år er 1932, og selv om gæsterne er mere mondæne end fastliggere på en campingplads, vender de også tilbage hver sommer.

Ikke så snart har stuepigerne, den snusfornuftige Otilia (Merete Mærkedahl) og den naive Edith (Ulla Vejby), båret bagagen op på de vante værelser, før gæsterne nærmest ned på sætningsniveau genoptager samtalerne, hvor de sluttede året før.

Fiffet ved "Badehotellet" er, at vidt forskellige menneskeskæbner - så klichefyldte og karikerede de end er - krydser hinandens vej få uger hvert år. Og at nogle af skæbnerne filtrer sig grundigt ind i hinanden.

Havkatte

Sæson fem begynder, som de fire før den, i et væld af sollys, der gør hotellets hvidskurede charme ekstra tillokkende.

Første scene introducerer nye havkatte i hyttefadet: Den tilsyneladende hovedrige vekselerer Molin (Søren Sætter-Lassen), der vist nok omgås kong Christian og dronning Alexandrine privat, og hans hustru (Lisa Werlinder), der er forhenværende lårsvinger på et stockholmsk sidegadeteater.

Den hysterisk selvoptagne og elskelige skuespiller Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen) gør sine hoser grønne hos fru Molin. I en grad så han, der er sæddonor, længe før det bliver et anerkendt begreb, har svært ved at finde tid til at se sit seneste elskovsbarn.

Billig smiger

Grosserer Madsen (Lars Ranthe) er til fals for smiger og billigt fyrretræ. Begge dele har den blakkede Molin rigeligt af, for han har "lånt" penge af en klient og sat dem i svampebefængt træ, som han pinedød skal have solgt for at kunne betale lånet tilbage, beholde fortjenesten og undgå personlig konkurs. Søren Sætter-Lassen er en mester i at spille infame, psykopatiske ægtemænd. August Molin er ingen undtagelse. Hans sleske attitude er en tynd fernis over ætsende ondskab og gemen ydmygelse.

Ellers er alt ved det gamle i serien, der ikke går ad vejen for at tage en gang mere i manegen med gamle travere, som vi troede afsluttet og glemt. Min yndling er havgassen fru Fjeldsø som Birthe Neumann tilfører en syrlig og svirpende skarphed, der dækker over en dyb sårbarhed.

Jovialt ønske

Billedsidens glansbilledpoesi udstråler sorgløshed, men skyggerne kommer i skikkelse af en knækket Hjalmar Aurland (Peter Hesse Overgaard). Han har fået dødstrusler efter at have forsvaret demokratiet og lagt afstand til en kynisme, der udspringer i Tyskland og er båret af et had mod alle, der ikke er som os selv. På det nære plan er depressionen også nået til hotellet, hvor arbejdssøgende daglejere bliver spist af med en madpakke og en tiøre.

"Badehotellet" er folkekomedie af den slebne og polerede slags, men jeg føler mig gedigent underholdt og køber seriens joviale ønske om at skildre verden af i går. Ikke som verden var, men som vi drømmer om, at den kunne have været.

Badehotellet: TV2's nostalgi-serie er rendyrket glansbilledpoesi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.