Yderligere centralisering af vores sundhedsvæsen løser intet


Yderligere centralisering af vores sundhedsvæsen løser intet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bente Gertz (S), regionsrådsmedlem og Jens Jonatan Steen, folketingskandidat (S)
Jakob Fynsk
Danmark Debat. 

Reform: Lars Løkke Rasmussen sætter det helt rigtige mål for sundhedsvæsenet, når han taler om øget nærhed. Vores lokale model, hvor Fredericia samarbejder tæt i et sundhedsfællesskab med Vejle, Middelfart og Kolding er en god løsning, men ikke en løsning, der kræver nedlæggelse af regionerne. Vi står overfor massive udfordringer i sundhedssektoren, hvor vi mangler læger og sygeplejersker, medicinudgifterne stiger dramatisk og arbejdstempoet presser medarbejdere udover kanten. Det skal vi have løst, men intet taler for, at en gigantisk skrivebordsreform skulle være løsningen. 2,7 millioner danskere får hvert år hjælp på et af landets hospitaler. De skal tilbydes hjælp af højeste kvalitet, og tættest muligt på eget hjem, men det virker usandsynligt, at nærheden skulle blive større af, at man opretter en ny national bestyrelse, fem regionale bestyrelser og 21 nye sygehusfællesskaber. Det vil medføre en markant centralisering af sundhedssektoren, når magten overdraget en ny national myndighed, der sammen Sundhedsstyrelsen vil styre udviklingen med hård hånd.

Regeringens udspil betyder, at man i alt vil oprette 27 nye bestyrelser uden en eneste direkte folkevalgt. Det direkte ansvar, og det direkte demokrati fordufter. Indtil nu har vores folkevalgte regionspolitikere stået til ansvar for både populære og upopulære beslutninger. Fremover vil det være embedsmænd, der skal bærer det ansvar.

De 21 nye sygehusfællesskaber vil have repræsentanterne fra kommunerne, men de skal blot mødes hver tredje måned, de får ingen instruktionsret og de vil, ifølge Danske Regioner, blot råde over 1,3 procent af den samlede økonomi i sundhedssektoren. Altså får repræsentanterne ingen indflydelse på, hvordan borgernes sundhedssektor vil se ud, som de gør i dag, hvor borgerne kan holde regionsrådsmedlemmerne ansvarlige. Reformen vil være en historisk centralisering af sundhedssektoren, hvor magten overlades til et nyoprettet organ af embedsmænd placeret i København, der ikke står til ansvar overfor borgerne.

Vi kunne ikke være mere enige med tidligere Venstre-minister Søren Gade, når han præcist formulerer problemets kerne: "Jeg har svært ved at forstå, at embedsmænd er bedre til at varetage patienternes tarv end folkevalgte politikere, der skal ud og stilles til ansvar overfor deres handlinger hvert fjerde år". Vi kan sagtens bruge tiden på slå streger i organisationsdiagrammer, på at oprette nye sundhedsmyndigheder eller rekruttere en masse nye embedsmænd, men det løser ikke vores konkrete problemer. Vi har ikke brug for nye systemer.

Yderligere centralisering af vores sundhedsvæsen løser intet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce