Styrk den private ejendomsret


Styrk den private ejendomsret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige
Billede
Danmark Debat. 

Frihedsrettigheder: Der ligger en vej i Vejen, som ligger på en landmands jord - ulovligt. Det har Højesteret slået fast med stemmerne 3-2.

Landmanden vil nu enten have Vejen Kommune og Banedanmark, der har anlagt vejen, til at fjerne den igen eller købe hele det markområde, som vejen skærer midt over. Indtil videre har han afspærret vejen.

Vejen Kommune vil beholde vejen og forsøger nu efter en anden paragraf i en anden lov at ekspropriere landmandens jord. Efter eksperternes vurdering skulle Vejen Kommune blot have gjort det fra starten, så havde landmanden haft en rigtig dårlig sag.

For mig handler det ikke så meget om de fejl, der er begået i sagen. Om ekspropriation skulle ske efter den ene lov om jernbaner eller efter den anden lov om veje.

Nej, sagen viser - endnu en gang - at en af de grundlæggende frihedsrettigheder, som Grundloven er til for at beskytte, nemlig den private ejendomsret, ikke er så godt beskyttet endda.

Det bør vi gøre noget ved. Vi som danskere bør insistere på at styrke den private ejendomsret over for staten. For ejendomsretten til jord, bygninger og hvad man ellers lovligt har i sin besiddelse, er grundlaget for vores frihed og for vores velstand.

Den private ejendomsret er det grundlag, der i praksis gør det muligt for os at bruge vores frihed til noget. Har vi ikke retten til vores eget, bliver vi helt afhængige af staten økonomisk, og så er friheden en illusion.

I takt med, at velfærdsstaten er blevet større og har overtaget meget af det, som danskerne tidligere klarede selv i samarbejder med hinanden, står den private ejendomsret oftere og oftere i vejen for statens og myndighedernes interesser.

Jeg forventer ikke megen hjælp fra venstrefløjen til at gå imod den udvikling. De har jo aldrig brudt sig om den private ejendomsret. Men det er desværre mit indtryk, at selv mange borgerlige politikere har givet helt op overfor, at staten og embedsmænd efterhånden bestemmer alt for meget over os.

Den private ejendomsret er blevet et slags uønsket stedbarn. I det hele taget ligger økonomiske frihedsrettigheder langt nede på rangstigen i forhold til andre frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som i langt højere grad værdsættes og værnes om af både politikere og domstole.

I Grundloven, som skal sikre os mod, at staten vilkårligt beslaglægger vores private ejendom, står der, at ekspropriation kun kan ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til almenvellet.

Men hvad 'almenvellet' er, har domstolene sådan set helt overladt til Folketinget at bestemme, og Folketinget har endda uddelegeret definitionsretten på almenvellet til landets kommunalbestyrelser på en lang række områder.

Loven siger godt nok, at det skal være 'nødvendigt' af hensyn til almenvellet at ekspropriere, før staten eller kommunalbestyrelserne kan konfiskere andre folks ejendom.

Men ofte betyder 'nødvendigt' blot, at en anden løsning for kommunen ville have været dyrere eller mere besværlig. Denne manglende sans for proportioner og for værdien og vigtigheden af den private ejendomsret, går igen hos domstolene.

Og det er fordi domstolene lytter til politikerne, når de dømmer. Det skal de i en retsstat. Loven skal fortolkes, så Folketingets vilje kommer til udtryk, når dommerne dømmer.

Derfor peger pilen også her på politikerne. At beskytte den private ejendomsret er en politisk opgave. Og den er vigtig.

Styrk den private ejendomsret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce