Løkke har aldrig villet det regionale folkestyre


Løkke har aldrig villet det regionale folkestyre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ole Stavad, tidl. kommunalordfører, S, Kirsten Holcksvej 8, Brovst
Billede
Danmark Debat. 

Regioner: Lars Løkke Rasmussen har aldrig ønsket regioner styret af folkevalgte. Det var slet ikke hans hensigt, da regionerne blev skabt. Her blev han underkendt af Venstres daværende formand Anders Fogh Rasmussen på Venstres Landsmøde i november 2003.

Allerede dengang var Lars Løkke på linje med Dansk Folkeparti og Konservative om at fjerne de folkevalgte fra Amterne og de nye regioner. På det punkt har Lars Løkke gennem alle årene været i konflikt med store dele af sit eget parti. Det er der ikke noget nyt i.

Meget kan man sige om Anders Fogh - og rigtig meget har jeg været uenig med ham i. Men - hans opvækst i "Landbo-Danmark" - og dermed også andels- og højskolebevægelsen, havde lært ham respekt for Venstres demokratiske værdier og rødder. Det mangler Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende fuldstændigt. Hos ham er det regneark og "handelshøjskolen", der er i højsæde.

Desværre lykkedes det alligevel Lars Løkke i 2007 - sammen med Dansk Folkeparti og Konservative - at skabe regionerne i en form, hvor de folkevalgte regionsråd er tillagt mindst mulig selvbestemmelse. Regionerne har ingen som helst indflydelse på egne indtægter. Man tildeles en "pose penge" at Staten. Hverken mere eller mindre.

Når flere regioner eksempelvis har været tvunget til urimeligt stramme budgetter, som også har betyder fyringer på vore sygehuse, skyldes det Lars Løkke og hans centralistiske regneark

Det forhindrer også, en aftale mellem kommunerne og regionen om eksempelvis at opkræve en slags "fælles skat" på f.eks. én procent. Det kunne sikre "fælles penge" til alle de opgaver for syge og plejekrævende borgere, der er i grænsen mellem kommuner og region - og vil kunne løse rigtig mange problemer for vore borgerne. Jeg er ret sikker på, at noget sådant vil kunne samle bred folkelig støtte.

Mere centralisering, fjernelse af folkevalgte og nyt bureaukrati, løser absolut ikke borgernes problemer med overgangen mellem praktiserende læger, kommunerne og regionens sygehuse. Der er ikke brug for nye bureaukratiske spændetrøjer. Tværtimod er der brug for en langt større regional- og kommunal frihed til at skabe nye fælles løsninger. Herunder også retten til egne indtægter i regionerne og større økonomisk frihed for kommunerne.

Jeg er helt med på, at enhver regering har brug for klare økonomiske rammer for den kommunale og regionale økonomi. Fair nok, men det er bestemt også muligt uden nye spændetrøjer og detailstyring. Man er nødt til at erkende, at de løsninger der skal findes for vore borgere, kun kan skabes gennem et tæt samarbejde mellem lokale og regionale kræfter. Alt andet risikerer at ende i nye bureaukratiske monstre uden reelle løsninger.

Det her er ikke en kamp mellem Venstre og Socialdemokratiet. Det er en kamp mod Lars Løkkes lyst til centralisme. Her er jeg enig med rigtig mange venstrefolk.

Løkke har aldrig villet det regionale folkestyre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce