Jo, vi kan godt finde 1000 nye sygeplejersker - hvis vi vil.


Jo, vi kan godt finde 1000 nye sygeplejersker - hvis vi vil.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mette Frederiksen, formand, Socialdemokratiet, og Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
Steen Brogaard
Danmark Debat. 

Sygeplejersker:Vi ved alle sammen, hvordan det føles ikke at kunne nå alt det, vi skal. Pulsen er højt oppe, og du knokler for at bevare overblikket. Det er ikke noget, man skal opleve hver dag. Alle har for travlt nogle gange, men ingen kan holde til at have for travlt hele tiden. Ikke desto mindre, er Socialdemokratiet og Dansk Sygeplejeråd bekymret for, at det er blevet virkeligheden for mange af landets sygeplejersker. De mangler kolleger og tid til patienterne.

Forskellen på antallet af sygeplejersker og omfanget af opgaver har fået lov til at vokse sig større og større, og de sidste år er det gået rigtig stærkt.

For os at se har Danmark hårdt brug for flere sygeplejersker, og det er helt afgørende, at vi sætter alt ind på at komme i mål med at ansætte 1.000 flere så hurtigt som muligt.

Det bliver ikke nogen let opgave, men det kan lade sig gøre, hvis vi sætter politisk handling bag ambitionen.

Vi skal afsætte penge til, at sundhedsvæsenet kan følge med, når flere får brug for det. Det er Socialdemokratiet parat til, og Dansk Sygeplejeråd bakker op. Ellers kan der ikke ansættes personale nok til at løfte opgaverne. For vi har ikke kun brug for flere sygeplejersker. Der er også brug for flere sosu-assistenter, læger, jordemødre og andre sundhedsprofessionelle, hvis sundhedsvæsenet skal følge med.

Sygeplejersker er eftertragtede, og ledigheden er meget lav, så der skal uddannes flere, hvis vi vil have hænder nok i sundhedsvæsenet.

Heldigvis er uddannelsen populær. I år søgte over 5.000 om at læse til sygeplejerske som deres førsteprioritet. Men sygeplejerskeskolerne måtte kun optage 3.800 af dem. Med andre ord blev døren lukket for 1.200 håbefulde unge, der gerne ville være sygeplejerske. Ved at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen, kan vi løse en del af problemet. I hvert fald på længere sigt. Men da det tager 3 ½ år at uddanne en sygeplejerske, er det også nødvendigt at gøre andre ting for at skaffe flere sygeplejersker.

For eksempel skal vi gøre noget ved det høje frafald på sygeplejerskeuddannelsen. Hver fjerde studerende stopper, før de har færdiggjort uddannelsen. Hvis det for eksempel lykkes at mindske frafaldet fra 25 pct. til 15 pct., får vi 380 flere nyuddannede sygeplejersker hvert år. Her hjælper regeringens årlige besparelser på uddannelse ikke. Tværtimod. Færre penge til vejledning og fastholdelse af de studerende risikerer at gøre problemet større. Socialdemokratiet og Dansk Sygeplejeråd er enige om, at besparelserne på to pct. om året - det såkaldte omprioriteringsbidrag - skal afskaffes.

Samtidig vil vi gøre det mere attraktivt at arbejde som sygeplejerske på sygehuset, i kommunen og i almen praksis. I øjeblikket har 7.000 - eller ca. hver tiende - sygeplejerske et arbejde, som ikke har noget med deres uddannelse at gøre. Og selvom flere hundrede hvert år vender tilbage til faget, er der desværre endnu flere, som forlader det.

Vi er overbevist om, at rigtig mange i virkeligheden gerne vil fortsætte arbejdet som sygeplejersker eller vende tilbage, hvis arbejdsforholdene var bedre.

Det kræver, at vi tilbyder nogle ordentlige arbejdsforhold, hvor der er tid til tryghed og sygepleje, og tid til at tale med patienterne og deres pårørende. Sygeplejerskerne på både sygehusene og i kommunerne skal have lov til at bruge deres kompetencer fuldt ud og i det hele taget lade de forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet fokusere på det, de er gode til. Hvis tempoet og vilkårene på arbejdspladserne bliver bedre, er der også større sandsynlighed for, at flere sygeplejersker igen vil ønske at arbejde på fuldtid.

Der er hårdt brug for 1.000 flere sygeplejersker i Danmark - heldigvis findes løsningerne, hvis der er politisk vilje.

Jo, vi kan godt finde 1000 nye sygeplejersker - hvis vi vil.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce