Hvem bliver Danmarks næste EU-kommissær, Mette Frederiksen?


Hvem bliver Danmarks næste EU-kommissær, Mette Frederiksen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen
Erik Boel
Danmark Debat. 

Kommissær: Selv om man aldrig skal undervurdere Lars Løkke Rasmussen, tyder meningsmålingerne på en S-sejr ved det folketingsvalg, der nærmer sig med raske skridt. Men vi hører ikke et kvæk om, hvem der i givet fald skal være ny dansk EU-kommissær - som i mange tilfælde har mere indflydelse end en dansk minister.

Sagligt set ville det eneste rigtige være at genudnævne Margrethe Vestager. Hun er den mest succesfulde danske kommissær gennem tiderne, en kriger, der ikke viger tilbage for at tage kampen op med de store IT-giganter som bl.a. Facebook, Google og Apple.

Og Vestagers renommé i den europæiske elite - elite i ordets bredeste og mest positive betydning - er meget stærkt. Det kan slet ikke udelukkes, at Macron og Merkel betror en nyvalgt statsminister, at hvis den danske regering stiller med Vestager som kommissær, er muligheden for, at Vestager vil kunne efterfølge Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen inden for rækkevidde.

Men det er sjældent saglige hensyn, der er afgørende ved politiske udnævnelser. Der er fortsat ondt blod mellem Mette Frederiksen & Co og Vestager. Frederiksen skammer sig over at have siddet i regering fra 2011 til 2015, hvor De Radikale og ikke mindst Vestager overtog styringen. I det berømte sorte tårn udmanøvrerede den erfarne Vestager de socialdemokratiske amatører, da der skulle skrives regeringsgrundlag.

Mere sandsynligt er det, at Frederiksen optræder taktisk og opfordrer De Radikales formand Morten Østergaard til at påtage sig kommissæropgaven. I kulissen står Martin Lidegaard klar til at overtage styringen hos De Radikale. Den personlige kemi mellem Lidegaard og Fredriksen er fin. Og Lidegaard har klart markeret - bl.a. med bogen "Lad os mødes på midten" - at med ham som radikal leder vil partiet søge tilbage i et tæt samarbejde med Socialdemokratiet. Med en udnævnelse af Østergaard til ny dansk kommissær slår Frederiksen så at sige to fluer med et smæk.

Hvis den ny danske kommissær bliver en socialdemokrat, vil Jeppe Kofod være et seriøst bud. Kofod har gennem mange år arbejdet med udenrigspolitik og har gjort det fremragende som Socialdemokratiets førstemand i Europaparlamentet de seneste snart fem år. I givet fald kunne posten som udviklingskommissær være oplagt. Men Kofod er også - i stærk konkurrence med næstformand Mogens Jensen - i spil som kommende udviklings- og handelsminister.

Det mest sandsynlige er nok - desværre - at Fredriksen ekspederer en af de gamle han- eller hunelefanter til Bryssel, uanset hvor udbrændt den pågældende måtte være. Så kan magtspillet internt i S gå op - og det vil også afspejle Mette Frederiksens egen yderst beskedne interesse for det europæiske samarbejde. Kommissærposten kunne være en attraktiv retrætestilling for tidligere minister Henrik Dam Kristensen.

Hvem bliver Danmarks næste EU-kommissær, Mette Frederiksen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce