Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hurtig indsats reddede stuehus ved voldsom brand

Gårdbranden i Bøgvad var, som det ses af billederne, ganske kraftig. Alligevel lykkedes det for brandfolkene at forhindre flammerne i at brede sig til et stuehus. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Hurtig indsats reddede stuehus ved voldsom brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det lykkedes for de frivillige brandværn fra Øster Højst, Løgumkloster og Bylderup Bov at redde stuehuset, da der udbrød brand i stald og lade, der begge blev totalskadet.

ØSTER HØJST: Det kunne være gået grueligt galt, da der mandag nat udbrød brand i en stald og lade ved et nedlagt landbrug i Bøgvad ved Øster Højst. Men et dygtigt og hurtigtarbejdende brandmandskab redde stuehuset fra også at blive flammernes bytte. Det fortæller indsatslederen for Brand og Redning Sønderjylland i Tønder Kommune, Bent Hansen.

- Da vi ankom til gården var både stald og lade overtændt. De første brandfolk på stedet fik skærmet effektivt af for branden, så det ikke bredte sig, fortæller Bent Hansen.

Ved branden kunne det ikke undgås, at maskiner og ting i de to bygninger blev totalskadet. Ifølge Bent Hansen er det gået ud over en række landbrugsmaskiner, der stod i bygningerne - heriblandt en mejetærsker.

Da flammerne var på deres højeste, måtte frivillige brandfolk fra Bylderup Bov, Øster Højst og Løgumkloster kæmpe med store mængder vand. De fik assistance af en stigevogn fra Tønder og vandtank fra Ravsted. Desuden blev der op ad formiddagen stadig efterslukket på matriklen.

- Vi forventer at blive færdige op ad formiddagen eller ved middagstid, sagde Bent Hansen og tilføjede, at det var korn og halm, som en tilkaldt kran fra Beredskabsstyrelsen hjalp med at grave ud fra bygningerne, så materialet kunne slukkes.

Bent Hansen fortæller, at der blev slået alarm klokken 00.44, da en nabo hørte, at der sprang tagplader på de to overtændte bygninger.

Hverken mennesker eller dyr er kommet noget til ved branden, oplyser indsatslederen.

Hurtig indsats reddede stuehus ved voldsom brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.