20-årig fængslet i 72 timer for grov vold

En 20-årig mand fra lokalområdet har fået sin anholdelse forlænget med tre døgn. Manden er mistænkt for at have udøvet grov vold mod en 31-årige mand. Arkivfoto: Michael Bager

20-årig fængslet i 72 timer for grov vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 20-årig mand fra lokalområdet blev søndag klokken 5.30 anholdt for vold begået i Jernbanegade. I et grundlovsforhør søndag blev mandens anholdelse forlænget med tre døgn.

TØNDER: En dommer valgte i et grundlovsforhør søndag eftermiddag at forlænge anholdelsen af en 20-årig lokal mand med tre gange 24 timer.

Politiet begærede manden varetægtsfængslet, men dommeren mente altså ikke, at beviserne mod den 20-årige var stærke nok. 

- Dommeren mente ikke, at det var nok til en varetægtsfængsling, siger politikommissær ved lokalpolitiet i Tønder, Lasse Rasmussen.

Lasse Rasmussen fortæller, at den 20-årige er sigtet for at have udøvet "kvalificeret vold" mod en 31-årig mand - også fra lokalområdet. Men Lasse Rasmussen vil af hensyn til den videre efterforskning ikke uddybe, hvad begrebet "kvalificeret vold" dækker over.

Medskyldige

Af straffelovens paragraf 245 hedder det om kvalificeret vold: "Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil seks år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed".

Mistænker I, at der er medskyldige på fri fod?

- Det er for tidligt at sige, men det kan ikke udelukkes, siger Lasse Rasmussen og tilføjer, at det sandsynligvis er en uoverensstemmelse mellem de to mænd, der har udviklet sig til voldsepisoden.

Ifølge et øjenvidne var politiet søndag morgen ved syvtiden travlt beskæftiget med at optage rapport fra eventuelle vidner til voldsepisoden i Jernbanegade.

20-årig fængslet i 72 timer for grov vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce