19-årig dømt for at ramme knallertkører med softgun

En ung mand blev ved Retten i Sønderborg dømt for blandt andet at skyde med en softgun mod en anden ung mand. Straffen er dog ikke udmålt endnu. Arkivfoto

19-årig dømt for at ramme knallertkører med softgun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 19-årig mand fra Toftlund blev tirsdag dømt ved retten i Sønderborg, men må vente på sin straf. Han skal først igennem en ambulant mentalundersøgelse.

Toftlund: En 19-årig mand fra Toftlund er ved en domsmandsret i Sønderborg tirsdag blevet dømt for at have skudt med en softgun og ramt en 20-årig knallertkører på Søndergade i Toftlund.

Den unge mand blev også dømt for trusler mod den 20-årige - ingen af delene kunne han erkende, men til gengæld kunne han erkende, at politiet ved en ransagning i den unge mands hjem fandt 1,2 gram hash til eget brug.

Manden fik ingen sanktion, da han tidligere ikke har kunnet overholde en betinget straf med samfundstjeneste på grund af sin psykiske tilstand.

Derfor blev sagen udsat, indtil en ambulant mentalundersøgelse foreligger.

Episoderne, som manden er dømt for, går tilbage til den 5. maj ved 21.30-tiden, hvor den 19-årige stod i sit værelsesvindue med et softgun-gevær og skød mod en hvid elkasse på Søndergade. Ved et T-kryds stod den 20-årige og 26-årige med hver sin knallert for at afvente trafikken.

Det var for at vise geværet frem for vennerne på værelset.
19-åriges forklaring på, at han skød med en softgun

Vise gevær frem

Forsvarer Erik Dreyer ville gerne vide, hvorfor den 19-årige stod med softgun-geværet i vinduet.

- Det var for at vise geværet frem for vennerne på værelset, forklarede den 19-årige.

Han nægtede at have skudt bevidst mod den 20-årige, der blev ramt på venstre overarm af en gummikugle. Politiet kunne ikke finde nogen blå mærker efter skuddet.

De to kammerater på knallert kom efterfølgende tilbage til Søndergade, da de to på knallert var stoppet på en sti og den 20-årige fortalte, at han var ramt af et skud.

Den 19-årige så dem fra sit vindue og gik ned til dem med en murhammer i højre hånd. Den 20-årige forklarede i retten, at han blev truet, så han var utryg længe efter.

Spørgsmålet om, hvorfor han tog en murhammer med ned på gaden var svaret:

- Det var den, der stod tættest på.

Den 19-årige mand nægtede at have truet nogen, men domsmandsretten fandt ham skyldig i alle tre forhold - et skud mod den 20-årige, trusler mod den 20-årige og overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

- Det gør vi efter den 20-åriges troværdige forklaring, sagde retsformanden Christina Pape Henriksen.

19-årig dømt for at ramme knallertkører med softgun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce