Rækkehus bliver formentlig brækket ned efter kraftig brand

Det brændte rækkehus. Foto: Andreas Bjerre

Rækkehus bliver formentlig brækket ned efter kraftig brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et rækkehus på Prærien i Grindsted brændte lørdag. Siden har det været bevogtet på grund af nedstyrtningsfare.

Grindsted: Et nedbrændt rækkehus i to etager på Prærien i Grindsted har siden weekenden været bevogtet af Hjemmeværnet.

Branden i rækkehuset opstod tidligt lørdag morgen omkring klokken 7 og blev slukket i løbet af lørdagen.

Efterfølgende var der sammenstyrtningsfare i huset, og det betød, at hjemmeværnet blev sat ind for at vogte huset.

Bevogtningen sluttede onsdag, da man i stedet har sikret rækkehuset med hegn.

Sammenstyrtningsfaren betyder også, at politiets efterforskningscenter endnu ikke har været inde i huset for at foretage undersøgelser, der skal fastlægge årsagen til branden. Det sker dog i løbet af de kommende dage, lyder det fra politiet.

- Der er ikke foretaget undersøgelser af huset endnu, fordi der er sammenstyrtningsfare. Derfor har det trukket ud - huset skal sikres, før en tekniker kan sendes ind for at lave undersøgelserne, forklarer vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup.

Husets beboer befandt sig i huset, da branden opstod, men at han reddede sig ud uden skader.

Rækkehuset bliver nok genopbygget

Rækkehuset er en del af Byggeforeningen af 1949, som er en del af Bovia.

Her forklarer driftsleder Jan Boysen, at lejeren er blevet genhuset.

Ifølge driftslederen er det heldigvis kun ét rækkehus, som er blevet skadet af branden.

- Brandmurerne bestod deres prøve, og med godt arbejde fra brandvæsenet gik det kun ud over et hus, siger Jan Boysen.

Bovia afventer nu, at politiet får gennemført deres undersøgelser. Derefter skal en taksator kigge skaderne igennem.

- Så kommer forsikringsselskabet med en udmelding om, hvad der skal ske. Men jeg kan ikke se så meget andet, end at det hele skal brækkes ned, siger Jan Boysen.

Bliver rækkehuset ryddet væk, vil Bovia højst sandsynlig genopføre det.

- Vi kan ikke undvære boligen derude. Nu må vi høre, hvad forsikringsselskabet tænker, og vi skal også have en nedbrydningstilladelse, men der er jo ingen, som er interesseret i, at der står sådan et tomt der. Det skæmmer det hele. Så vi vil gerne genopbygge det hurtigst muligt, siger driftslederen.

Rækkehus bliver formentlig brækket ned efter kraftig brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce