Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Far til sexmisbrugt: Hun har det forfærdeligt

Per Petersens datter er et af de otte børn, der har rettens ord for, at hun blev misbrugt af den såkaldte Esbjerg-mand. Foto: Mikkel Sølvberg Abildgaard

Far til sexmisbrugt: Hun har det forfærdeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De tre seksuelt forulempede pigers retssag mod Esbjerg Kommune er begyndt. Pigerne er ikke selv til stede i Vestre Landsret, fordi de stadig lider under overgrebene.

- Hun har det forfærdeligt. Min datters skolegang blev ødelagt, den dag det skete.

Per Petersen er far til en af sagsøgerne. Et af de i alt otte børn, der har rettens ord for, at en mand har udsat dem for seksuelle krænkelser af forskellig karakter. Den dømte er den såkaldte Esbjerg-mand, der lige nu afsoner sin ni et halvt år lange fængselsstraf, som han fik i november 2011 og en tillægsstraf i 2014.

Per Petersen har - sammen med de to andre forældrepar - valgt at lade døtrene blive hjemme under retssagen mod Esbjerg Kommune. Det er kun den ene piges forældre, og en anden piges mor, der deltager. Den tredje er kun repræsenteret af de tre sexmisbrugte pigers advokat, Helle Hald.

Per Petersen oplyser, at hans datter slet ikke havde lyst til at deltage.

- Det er simpelthen for hårdt for hende, hun genoplever jo det hele igen, forklarer faderen og tilføjer:

- Hun er diagnosticeret med PTSD og angstlidelser.

Borgmester efter frifindelse: I denne sag er alle tabere
Fakta
Retssagen tager udgangspunkt i forløbet op til en straffesag fra november 2011: Her blev Esbjerg-manden dømt for seksuelle overgreb mod mindreårige.Siden er de misbrugte børns forældre blevet klar over, at kommunen havde fået adskillige indberetninger om mistænkelig adfærd hos Esbjerg-manden.

Kommunen indkaldte manden og hans familie til møde flere gange, men de mødte aldrig op. Et hjemmebesøg gav heller ikke anledning til videre tiltag.

Tre af de misbrugte pigers forældre har valgt at lægge sag an mod Esbjerg Kommune for offentligt omsorgssvigt. Det er første gang nogensinde, at en sådan sag er for retten.

Helt nyt system

De tre piger og deres forældre anklager kommunen for ikke at gribe ind i tide og dermed forhindre yderligere overgreb. Kommunen modtog nemlig adskillige indberetninger om mistænkelig adfærd.

Under retssagens første dag afgav flere vidner forklaring. Eksempelvis to af de misbrugte pigers mødre, der hver fortalte om deres døtres relation til Esbjerg-manden. En af mødrenes datter gik i klasse med den pædofilidømtes datter, mens en anden mors datter gik i skole med Esbjerg-mandens søn.

Esbjerg Kommune er under retssagen repræsenteret af advokat Vibeke Westergaard, som kaldte en juridisk specialkonsulent til vidneskranken. Karen-Margrethe Fisker blev ansat i Esbjerg Kommunes socialforvaltning den 1. januar 2011. Hun er blandt de embedsmænd, der har været med til at rydde op i kommunen efter sagen om Esbjerg-manden. Ankestyrelsen kritiserede nemlig dengang de alt for lange og dårligt udførte sagsbehandlinger

- Der er kommet en helt andet systematik siden - et helt andet system. For eksempel er der 24-timersreglen, der går ud på, at kommunerne skal vurdere underretninger inden for 24 timer, fortalte Karen-Margrethe Fisker.

Retssagen er principiel og vurderes at kunne danne rammen for fremtidige domme i lignende sager. Der er afsat to dage af til sagen, der på grund af ovenstående afvikles i Vestre Landsret.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark