Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nabo til ny ulykkesramt bussluse: Mindst 20 bilister er kørt fast

Carl Riisgaard er nabo til den nye bussluse på Dyrehavegårdsvej. Han har siden torsdag oplevet, at over 20 bilister er kørt fast i slusen, senest tirsdag formiddag. Foto: Laust Tuxen Hedegaard

Nabo til ny ulykkesramt bussluse: Mindst 20 bilister er kørt fast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny bussluse på Dyrehavegårdsvej har skabt totalt kaos.

Det fortæller en af gadens beboere, Carl Riisgaard, som er nabo til busslusen, der blev færdiggjort torsdag i sidste uge.

Slusen betyder, at der er lukket for gennemkørsel for bilister, så kun busser kan køre igennem. Men det har rigtigt mange bilister fundet ud af på den hårde måde.

Ifølge Carl Riisgaard har mindst 20 bilister forsøgt at køre gennem slusen med det resultat, at de har hængt uhjælpeligt fast og fået skader på bilen.

Så sent som tirsdag formiddag kørte en ældre kvindelig bilist fast i busslusen. Hun ønskede ikke at tale med JydskeVestkysten, men fortalte til politiet på stedet, at hun har kørt gennem gaden mange gange før.

Lærer de det aldrig?: Biler fortsætter med at hænge fast i bussluse

Gennemkørsel forbudt

De mange fastkørsler er sket på trods af, at der er sat skilte op med gennemkørsel forbudt for biler og motorcykler.

- Men enten lægger bilisterne ikke mærke til skiltene, eller også er de ligeglade og forsøger at komme igennem alligevel. Det eneste, som vil virke, er en stor automatisk pullert, som lukker helt af for biler, men som buschaufførerne kan åbne elektronisk, siger Carl Rissgard.

Spærringen for biler gennem Dyrehavegårdsvej har været længe undervejs, for beslutningen om at stoppe den gennemkørende trafik blev taget helt tilbage i efteråret 2015, da byrådet vedtog budgettet for 2016.

Martin Sejersgaard-Jacobsen, områdechef for anlæg og drift i Kolding Kommune, har tidligere oplyst, at afspærringen især er sket for at give busserne bedre vilkår gennem gaden. Desuden har det været et ønske fra flere borgere på Dyrehavegårdsvej, at man satte en stopper for den gennemgående bilkørsel.

Trafiktællinger viser, at der har kørt i omegnen af 2500 biler på gaden per døgn.

Beboerne på Dyrehavegårdsvej kan fortsat køre ind fra den sydlige ende af vejen og parkere ved deres bolig. Skal man i Legeparken, skal man køre ind på Dyrehavegårdsvej fra den nordlige ende af vejen og dreje ned ad Grønningen.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra Kolding Kommune til problemet med de mange fastkørsler. Det har ikke været muligt på grund af ferie.