Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kvinde franarret 31.000 kroner på datingsite

Politiet opfordrer folk til at være forsigtige, når de dater og skriver med folk, de ikke kender på nettet. Tegning: Hjørdis Plato

Kvinde franarret 31.000 kroner på datingsite

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 53-årig kvinde har i alt sendt 31.000 kroner til en mand, som hun mødte på single.dk. Manden udgav sig som læge udstationeret i Syrien, og ville have penge for at frigive en pakke med guld fra en ukendt lokal rigmand.

Haderslev: En 53-årig kvinde troede, at hun havde fundet den store kærlighed gennem dating-sitet single.dk.

En mand fra hjemmesiden, som kvinden var begyndt at skrive med, udgav sig for at være en læge udstationeret i Syrien.

Kvinden sendte to gange et beløb på 10.000 kroner til manden via Western Union, men det var ikke nok for den falske læge.

Derfor bad han om endnu 11.000 kroner, som angiveligt skulle bruges til at frigive en pakke med guldsmykker og andre guldsager fra en ukendt rigmand i området.

Politiet i Haderslev modtog en anmeldelse sent onsdag aften fra kvinden.

- Heldigvis bliver der færre og færre sager som denne, men vi opfordrer folk til at være forsigtige og tænke sig om, siger den vagthavende fra politiet i Haderslev.

Kvinden har altså samlet sendt 31.000 kroner til manden, men politiet fortæller, at der ikke er meget, de kan gøre i sagen udover at opfordre folk til at være forsigtige, når de dater og skriver med folk på nettet.

Lokal kvinde gav 55.000 kroner til svindler fra Nigeria