Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bilist dømt for at skjule tal på nummerplade

Photo-blocker folie er gennemsigtigt og kan enten klistres eller sprayes på et eller flere tal og bogstaver på nummerpladen. Det kan dog ses med det blotte øje, men ikke på fotos, for folien kaster blitzlyset tilbage og blokerer derved for at tal og bogstaver bliver foreviget Fotomanipulation: Larz Grabau

Bilist dømt for at skjule tal på nummerplade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsretten omstødte byrettens dom og gav 41-årig mand 5000 kroner i bøde for at bruge photo-blocker folie.

HADERSLEV: Landsretten har omstødt en dom om såkaldt photo-blocker folie sat på en nummerplade. Folien gør, at man sagtens kan aflæse tallene på nummerpladen med det blotte øje, men bliver man blitzet af en af politiets ATK-vogne, kommer de dækkede tal eller bogstaver ikke med på fotoet.

I den omtalte sag sad der kun photo-blocker folie på et syvtal. Men da den 41-årige bilist var kørende i en Tesla S, fandt politiet relativt nemt frem til ham alligevel. Han fik en bøde og var inde på nettet og se et foto af sin bil med nummerpladen synlig - bortset fra 7-tallet. Han betalte bøden.

I januar var han så for retten tiltalt for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen. Her frifandt byretten ham med den begrundelse, at han på gerningstidspunktet ikke nødvendigvis var vidende om, at nummeret var tildækket.

 

69 blev blitzet
Tiltalte har som ejer af bilen ansvaret for, at nummerpladen er i lovlig stand.
Vestre Landsret

Det var landsretten ikke enig i. I dommen herfra hedder det, at den tiltalte, som ejer af bilen, har ansvaret for, at nummerpladen er i lovlig stand. Og at folien var synlig med det blotte øje.

Han blev derfor idømt en bøde på 5000 kroner. Derudover skal han betale sagsomkostningerne ved både byretten og landsretten. "Forvandlingsstraffen" er otte dages fængsel, hvis man ikke kan betale sin bøde.

Selv om man fuldt lovligt kan købe photo-bloker både som folie og som spray, er det altså ulovligt at anvende på nummerplader. Det er der nu faldet flere domme om.

I den omtalte sag var photo-bloker folien monteret på nummerpladen den 4. januar 2016, da den 41-årige kom kørende i sydlig retning på Vonsildvej ved Kolding. Men det sad der stadig, da politiet besøgte ham i Haderslev nogle måneder senere.