Aarøs redningsbåd var først fremme ved drukneulykke

Der har i foråret været 22 undsætninger til søs for redningsbåden på Aarø. Aarkivfoto: Lars Fahrendorff

Aarøs redningsbåd var først fremme ved drukneulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er den værste ulykke, som Dansk Søredning på Aarø er rykket ud til i år, siger stadionslederen på Aarø om den tragiske drukneulykke tirsdag eftermiddag.

Aarø: En 50-årig tysk lystsejler døde tirsdag efter en søulykke i farvandet ved Aarøsund ud for Haderslev.

Klokken 15.57 blev Syd- og Sønderjyllands Politi alarmeret, og der var allerede sendt en redningshelikopter til området.

Men før både helikopter og Falck fra Haderslev ankom Dansk Sørednings hurtiggående redningsbåd med base på Aarø.

- Vi får en melding fra JRCC (tidligere SOK, red.) om, at der er en person, der er faldet overbord, forklarer stationsleder Flemming Sørensen fra Aarø.

I løbet af cirka fire minutter er redningsbåden fremme ved ulykkesstedet, hvor en tysk besætning fra Saxen-Anhalt ombord på et sejlskib er i færd med at give den 50-årige kunstigt åndedræt og hjertemassage. Det var lykkedes dem selv at fiske den livløse mand op af vandet.

Den 50-årige mand var i selskab med venner på sejlbåden, som de har været tidligere år. På et tidspunkt springer manden i vandet for at svømme til et lavvandet område, men undervejs sker der noget med ham - politiet formoder, at han bliver taget af strømmen. Men ifølge Flemming Sørensen kan han også have fået et ildebefindende.

- Det er jo sådan set en harmløs handling, der går galt. Der er ikke meget vind, og derfor er der mange, der kan finde på at tage sig en dukkert på Lillebælt, mens de venter på mere vind eller kaster et anker. Det havde selskabet her også gjort to gange tidligere, siger Flemming Sørensen, der kender farvandet rigtig godt.

Men ifølge en af dem, der også kender farvandet rigtig godt, så er det altid en dårlig ide at tage en dukkert på åbent vand på Lillebælt. Jens Hedegaard er havnemester og lods i Aarøsund.

- Man skal aldrig hoppe overbord på åbent vand. Skibet kan flytte sig eller du kan blive dårlig. Hvis man har behov for at svale sig i vandet, så skal man som minimum tage en livline på, siger Jens Hedegaard.

Han så selv redningsbåden fra Aarø forsvinde om på den anden side af Aarø i retning mod Fyr-renden, der er cirka 20 meter dyb - et farvand han også kender godt.

- Det er et sted, hvor strømmen er ret kraftig, tilføjer Jens Hedegaard.

Den 50-årige blev kort efter reddet op i helikopteren og fløjet til Odense Universitetshospital. Her blev han siden erklæret død.

Sejlbåden blev hjulpet ind til havn, og den øvrige besætning blev underrettet om dødsfaldet.

Hurtig båd
Aarøs søredning består af et frivilligkorps på 26 mand, der udgør Dansk Søredningstjenestes station 8 på Aarø. I august 2016 købte Aarø en ny redningsbåd med to helt nye Volvo Penta diesel-motorer, der hver yder 300 hestekræfter.Det gode skib skyder derfor en fart på 32 knob med håndtaget i bund, og den gamle Lillebæltsbro kan nås på en lille time alt efter forholdene.Søredningstjenesten er som en slags Dansk Autohjælp på vandet og har stationer over hele landet, som kan rykke ud til de 550 medlemmer, der fortrinsvis er fritidssejlere.
Stationsleder Flemming Sørensen kalder ulykken tirsdag for den værste i flere år. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Stationsleder Flemming Sørensen kalder ulykken tirsdag for den værste i flere år. Arkivfoto: Lars Fahrendorff

Værste ulykke

Flemming Sørensen fortæller, at redningsbåden på Aarø i foråret har haft 22 undsætninger. De fleste har været grundstødninger eller motorstop.

- Det her var en af de værste ulykker, vi har været ude til. Heldigvis er der ikke så mange af den slags. Der har faktisk været meget roligt i år, siger Flemming Sørensen.

I efteråret 2013 var Flemming Sørensen også med til at bjerge ligene af to fritidsfiskere, der var kæntret et sted mellem Helnæs og Aarø.

Redningsbåden undsætter stort set alle, der har problemer i forvandet ved Aarø. Dansk Søredning er et almennyttigt selskab, men man kan støtte redningsbådene ved at betale et årligt medlemsskab på 550 kroner.

Aarøs redningsbåd var først fremme ved drukneulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce