Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nævninge så fotos af omskåret penis

En 46-årig familiefar viste foto af sin omskåret penis frem i retssalen. Foto: Claus Thorsted

Nævninge så fotos af omskåret penis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som en sidste desperate handling i en anklage for sexmisbrug af sin retarderede datter, viste faderen fotos af sin omskårne penis i retten.

Aabenraa: Det er formentlig ikke sket ret tit for dommere og nævninge, at de bliver præsenteret for fotos af en omskåret penis i forskellige vinkler og i nærbilleder.

Det skete på tredjedagen af en nævningesag mod en 46-årig mand fra Aabenraas vestlige opland, der er tiltalt for voldtægt, samleje og oralsex med sin mentalt retarderede datter, som i dag er 17 år.

I en afhøring om personlige forhold forklarede den 46-årige mand, at han i 2007 blev omskåret på grund af en forsnævring af forhuden.

- Det giver specielle kendetegn, og det burde hun (datteren, red.) have opfattet og givet udtryk for, når hun siger, at hun har været udsat for oralsex 35-45 gange. Hun har kun set mig nøgen et kort øjeblik, og der vil hun ikke kunnet nå at lægge mærke til noget, understregede den 46-årige mand, mens forsvareren Gert Dyrn gennemgik fotomaterialet med nævninge og dommere.

Faderen lagde ikke skjul på, at han har lidt mere temperament end andre har, men så går han en tur for at blive god igen.

- Hun har aldrig givet udtryk for, at hun har været bange for mig. Det har jeg i hvert fald aldrig følt, sagde han til nævningene.

Et sidste vidne forklarede, at datteren ikke ville hjem på weekend fra en efterskole på Fyn. Ifølge socialrådgiveren var det skældud og faderens temperament, men hun havde ikke indtryk af, at det havde noget med sex at gøre.

- Hun fortalte mere om faderen og moren, sagde socialrådgiveren om det manglende samarbejde mellem forældrene. De gik fra hinanden, inden datteren blev født.

Ifølge datteren har overgrebene fundet sted fra hendes 13 års fødselsdag i august 2013 og til marts i 2017. Først i en lejlighed i by tæt på Aabenraa og siden i en campingvogn på en campingplads i Aabenraas vestlige opland.

Dom: Far fik seks år for voldtægt af datter
Sagen kort
På tredjedagen af nævningesagen procederede anklager Lars Viereck og forsvarer Gert Dyrn om skyldspørgsmålet. Det tager nævningetinget - tre juridiske dommere og seks nævninge - nu stilling til og meddeler resultatet onsdag kl. 11.00.Bliver den 46-årige frikendt af nævningetinget, er sagen slut.

Er nævningetinget enige om, at manden er skyldig, skal anklager og forsvarer i gang med en procedure om strafsanktionen, og derefter trækker nævningetinget sig tilbage for at udmåle straffen.

Skyldspørgsmål

Anklager Lars Viereck koncentrerede sig i sin procedure om skyldspørgsmålet i pigens forklaringer igennem to og en halv times videoafhøring. Det foregik bag lukkede døre.

- Hun er kommet med en enorm detaljeret forklaring og trods sin manglende intellekt på niveau med en 9-12 årig, så må vi tro på, at det ikke er noget, hun har fundet på. Derfor bør faderen kendes skyldig.

Ikke overraskende havde forsvarer Gert Dyrn den modsatte opfattelse.

- Det er meget alvorlige beskyldninger. Det hele bygger på tro, og det er en desperat handling, når en mand viser fotos af sit lem i en retssal.

Gert Dyrn mener, at datteren føler sig ensom og søger kærlighed. Hun er fanget i en ond spiral i spillet mellem forældrene og deres velfærd.