Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vandværk: - Drik roligt løs!

Arkivfoto

Vandværk: - Drik roligt løs!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undersøgelser af tre pesticider viser, at vandet er i orden

Vejen: Med baggrund i den seneste tids omtale om pesticidforurening af grundvandet flere steder i landet, har Vejen Vand A/S taget vandprøver fra alle fem boringer og herefter analyseret for stoffet chloridazon. Med et tilfredsstillende resultat, anfører Vejen Vand i en pressemeddelelse.

Vejen Vand A/S har undersøgt alle boringer for chloridazon og nedbrydningsprodukterne desphnyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon. Resultaterne fra alle prøverne foreligger nu og viser, at disse pesticider ikke er tilstede, fremgår det.

Driftschef Steen Juul Rasmussen glæder sig over resultatet og siger i pressemeddelelsen:

- Jeg er meget lettet over resultatet, for det betyder, at vi har fået sikkerhed for, at vi sender rent vand ud til vores kunder. Drikkevandssikkerhed har højeste prioritet, og vi tager i forvejen flere analyser end myndighederne forlanger. Selv om boringerne er fri for pesticidet, har vi valgt at lægge stoffet ind i vores faste analyseprogram, så der analyseres for chloridazon hvert år.

Hvis man er interesseret i flere detaljer, kan man se resultaterne af alle analyser på www.vejenforsyning.dk. /EXP

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark