Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tribunefolk melder om lokal opbakning

Der er omkring 260 siddepladser på tribunen. Illustration: DNA Arkitekter

Tribunefolk melder om lokal opbakning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carsten Rasmussen, Vejen Håndværkerforening, glæder sig over opbakningen til tribuneprojektet på kunstgræsstadion ved Vejen Idrætscenter.

Vejen: Tribunen på Henning Have Stadion i Vejen er tættere på at blive realiseret.

I hvert fald er meldingen fra styregruppen, bestående af repræsentanter fra blandt andet Vejen Håndværkerforening, Vejen Sportel, Vejen Idrætscenter og handelstandsforeningen, at opbakningen er god. Gruppen satte i begyndelsen af januar salget af sponsorater, som skal finansiere tribunen, i gang, og det ser lovende ud, lyder det fra gruppen.

- Det er et flot signal at sende fra erhvervslivet, at man ønsker at bakke op om dette projekt. Vi løfter i flok, som vi gjorde, da vi i 2002 fandt midler, så man kunne bygge Sportellet ved Vejen Idrætscenter, udtaler Carsten Rasmussen, formand i Vejen Håndværkerforening, i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

- Vi er ikke i mål, men arbejdsgruppen knokler videre og tager kontakt til virksomheder. Vi vil det her. Der er også tilsagn fra private personer, der ønsker at støtte med pengebeløb. Det vidner om det ejerskab, mange tager i, at vi sætter nogle gode ting i gang i Vejen.

Ønsker man at bidrage, kan man for eksempel støtte med pengebeløb ved køb af en stol på tribunen til 5.000 kroner. For beløbet får man sit navn på stolen i tre år, 3 x 2 billetter til kulturarrangementer i Troldesalen og 10 procents rabat på alle abonnementer i Vejen Idrætscenter. Der sælges i alt 260 stole. For 10.500 kroner kan en virksomhed få sit navn eller logo på en væg på tribunen.

Der laves desuden en lounge, som en virksomhed kan betale for at få navngivet i sit navn. Loungen kan bruges til møder, spisning for sponsorer og events, mens deltagere på træningsophold kan bruge det, når der eksempelvis skal lægges en taktik.

Senest har arbejdsgruppen søgt kommunen om tilladelse til opførelse af tribunen på den lejede jord, som er ejet af Vejen Kommune. Her har byrådet nikket ja. Lejekontrakten er uopsigelig i 15 år, og lejen lyder på 0 kroner.

Ifølge den oprindelige plan skulle byggearbejdet gå i gang midt i februar. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor langt gruppen er fra at kunne gå i gang med opførelsen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark