Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Søstrene Fyhn har x-faktor

De to søstre, Signe og Janne Fyhn, der er nået igennem nåleøjet i X Factor og nu skal optræde live på tv. Her optræder de som Fyhnen Sisters, og har hidtil overbevist dommerne og senest Mette Lindberg, om deres evner som en velklingende duo. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Søstrene Fyhn har x-faktor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ADSERSBØL: Fredag aften er der uden tvivl mange krydsede fingre i Lindknud for de to søstre, Signe og Janne Fyhn, der er nået igennem nåleøjet i X Factor og nu kan opleves live på tv. Her optræder de som Fyhnen Sisters og har overbevist dommerne og senest Mette Lindberg om deres evner som en velklingende duo.

- De har en inderlighed og en old school-engleklang. Deres musikalske idealer bunder i overdrevet god musiksmag, som skinner igennem, når de synger sammen - som når lyset bryder frem på en overskyet himmel. Søstrene har en varme og respekt overfor hinanden, og det er inspirerende og vigtigt, siger Mette Lindberg.

Fra barnsben har de to sunget - først i Lindknud Skole og siden i Lindknud Kirkekor under ledelse af Gregers Kirkelund. Signe og Janne, der kommer fra Adsersbøl ved Lindknud, opdagede glæden ved at stå i rampelyset, da de optrådte ved sommerens byfester i Lindknud.

­- To gange var vi med ved byfestens talentkonkurrence, hvor vi vandt et diplom og en halvtredser til slikboden, siger Janne Fyhn.

X Factor Signe vil på country-turne i USA

En skuffe halve sange

Nu er det en helt anden præmie, der er på spil, nemlig en pladekontrakt. Men først skal de synge sig gennem de næste seks fredage frem til finalen og en førsteplads.

Sangstemmerne er i hvert fald førsteklasses efter syv års træning i kirkekoret. Det var nu ikke musik, der var de to søstres bedste fag i Lindknud Skole, men derimod sløjd.

I dag spiller Janne guitar og en smule klaver. Til spørgsmålet, om Fyhnen Sisters måske allerede har et par gode hjemmekomponerede hits at gøre godt med, siger Janne:

- Vi har i hvert fald mange halve sange liggende i skrivebordsskuffen.

Hvis sangen og musikken ikke ender med en professionel levevej, vil Signe gerne videreuddanne sig til sygeplejerske, mens Janne drømmer om at blive ambulanceredder, når hun er færdig med gymnasiet.

- Men det ville jo bare være helt fantastisk, hvis vi kunne det hele - arbejde næsten et år ad gangen for så at tage et par måneders orlov og tage på turné, siger Signe.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark