Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kunstforeninger protesterer over nedlæggelse af kulturråd

Kunstneren Jørgen Steinicke modtog årets kulturpris. Hvis Kulturelt Samråd får fjernet sit budgetbeløb, er der fremover kun penge til den. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Kunstforeninger protesterer over nedlæggelse af kulturråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Også Kulturelt Samråd, som støtter lokale kulturinitiativer, bliver hårdt ramt, hvis det nuværende budgetforslag godkendes. Faktisk fjernes hele samrådets budget på 81.000 kr. årligt. Kunstforeningerne protesterer.

Vejen Kommune: En nedlæggelse af Kulturelt Samråd vil koste dyrt for kommunens kulturliv.

Det mener kunstforeningerne Sydjysk Kunstforening og KUNST 6630, der i høringssvar udtrykker deres betænkelighed ved, at politikerne vil fratage samrådet 81.000 kr. af sit tilskud, så der kun er 5.000 kr. til uddeling af kommunens kulturpris tilbage.

Fabienne Knudsen, formand i Sydjysk Kunstforening, skriver blandt andet, at foreningens arrangementer er blevet støttet flere gange af Kulturelt Samråd.

- Det i erkendelse af, at antal entreer til sådanne arrangementer er svingende og derfor svære at beregne. Således kan et alt i alt ret beskedent tilskud fra Kulturelt Samråd muliggøre spændende og berigende tiltag, som ellers ville være for økonomisk risikabelt for foreningen, skriver hun.

Politikerne skåner lydavis og Kulturelt Samråd
Kulturelt Samråd
  • I 2017 har Kulturelt Samråd haft 75.000 kr. at uddele til kulturelle arrangementer i Vejen Kommune. Der har været tre ansøgningsrunder i løbet af året, og der er en enkelt tilbage, nemlig i november.
  • Kulturelle arrangementer og aktiviteter inden for blandt andet teater, musik, film, billedkunst, litteratur og foredrag kan søge om støtte.
  • Kilde: Vejen Kommune

Holder gang i kreativitet

Else Schjødt Koch, formand i KUNST 6630, er enig.

- En økonomisk håndsrækning er med til at holde gang i kreativitet, samarbejde og udvikling i foreningslivet. Demokratiet styrkes ved et aktivt foreningsliv, skriver hun og fortsætter:

- Er der i Vejen Kommune en kulturpolitik, der indebærer foreningerne? Ved bibeholdelse af Kulturelt Samråd vil svaret vel være et ja, ved nedlæggelse et nej.

Begge opfordrer i stedet politikerne til at give samrådet samme budget som tidligere år, hvor det lød på 100.000 kr. om året.

Maler, forfatter, indehaver af Galleri 46 i Holsted samt modtager af årets kulturpris, Jørgen Steinicke, taler også imod en nedlæggelse.

- Amatørteater, foredragsaftener, musik, billedkunst og en række andre kunstarter lever et liv på kanten af konstant økonomisk kollaps. Dør foreningerne, dør det lokale kulturliv, som vi normalt bryster os af i højskolernes og andelsbevægelsens hjemland. I stedet overlades scenen helt til masseproducerede underholdningsprogrammer på diverse medieplatforme. Vild med dans - nej tak. Et levende lokalt kulturliv - ja tak, skriver han i et høringssvar, han har sendt til avisen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark