Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fidos venner raser over Folketinget på Facebook

Facebook-brugeren Margit Rand har uploadet dette billede af Fido i graven på Folketingets facebook-side med ordene: "Jeg håber, I skammer jer!"
Foto: Facebook

Fidos venner raser over Folketinget på Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FIDO: Efter mange ugers tovtrækkeri blev der fredag sat et foreløbigt punktum i sagen om Fido, da den dødsdømte hund blev aflivet.

Sagen om Fido har sammen med blandt andet "Thor-sagen" sat stor fokus på den danske lovgivning på hundeområdet, og debatten har fået mangt og mange op af stolene.

Fidos død har for alvor fået sat sindene i kog hos mange danskere. Det ses med al tydelighed i dag på Folketingets egen facebook-side, hvor rasende sympatisører tilkendegiver deres undren over for hundeloven, og deres generelle utilfredshed med de folkevalgte politikere.

Facebook-brugeren Margit Rand har uploadet et billede af Fido i graven og skrevet følgende til facebook-siden Folketinget:

- Håber I skammer jer. Jeg anklager jer alle for mordet på en uskyldig hund. R.I.P Fido. Husk at folket vælger jer ind, men det er også folket der får jer smidt ud igen, og det kan kun gå for langsomt, mere inkompetente mennesker skal man lede længe efter

Opslaget er i skrivende stund blevet "liket" 15.000 gange, 2.000 har delt det, og 2.200 har kommenteret - tallene stiger minut for minut. Langt størstedelen kommer fra sympatisører, og debatten bærer i høj grad præg af et rådvildt, truende og meget aggressivt sprogbrug.

Her kan du følge diskussionen og læse de mange vrede kommentarer (siden åbner i et nyt vindue)

Derudover er siden blevet bestormet med diverse andre opslag, der næsten alle sammen tager sit udspring i aflivningen af hunden.

Fido er lagt i graven. Det er debatten ikke.

Fido er blevet aflivet

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark