Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Erfarne Buchholt formand for ny biogasforening

Aksel Buchholt har i 27 år været formand for Linkogas i Tornum vest for Rødding. I en årrække har han samtidig været aktiv på landsplan. Foto: Søren Gylling

Erfarne Buchholt formand for ny biogasforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aksel Buchholt, Rødding, er den første formand i nystiftet forening. Brancheforening for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg er sammenlagt.

Biogassen er den vedvarende energikilde, som kan løse samfundets udfordringer i forhold til omstillingen til et stabilt fossil uafhængigt energisystem, reduktion af udslippet af drivhusgasser og øget genanvendelse af ressourcer mest optimalt.
Aksel Buchholt

RØDDING: Foreningen Biogasbranchen. Det er navnet på en nystiftet forening, efter at landsdækkende Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg er blevet sammenlagt.

I spidsen for den nye forening står er erfaren herre; nemlig formanden for Linkogas, landmand Aksel Buchholt, Rødding.

- Biogasbranchen har opnået gode vilkår for at udvide produktionen til gavn for forbrugerne, landbruget og miljøet, sagde Aksel Buchholt.

- Disse rammevilkår skal fastholdes, så vi fortsat kan opfylde politikernes ambitioner om, at anvende landbrugets gylle, dybstrøelse og halm samt kildesorteret organisk dagrenovation til produktion af vedvarende grøn energi og i endnu højere grad end i dag, sagde formanden.

- Vi kan i dag være stolte over, at vi er samlet for at stifte en forening, hvor både producenter og leverandører og dermed alle aktører på biogasområdet står samlet i forhold til omverdenen. Det gør at vi taler med én stemme og får dermed maksimal bevågenhed og troværdighed i forhold til omverdenen og ikke mindst Folketinget, konkluderede Aksel Buchholt.

 

Stor udbygning

Aktuelt sker der en meget kraftig udbygning, hvor biogasproduktionen er fordoblet inden for nogle få år og nu udgør ca. 10 pct. af det danske naturgasforbrug.

Biogassen produceres på husdyrgødning og restprodukter fra landbrug, husholdninger, industri m.v. Ved afgasning forbedres gødningsværdien af husdyrgødningen samtidig med at udvaskningen af kvælstof og udslippet af drivhusgasser mindskes. Samtidig recirkuleres og genanvendes næringsstofferne fra husholdninger og industri som gødning i landbruget.

- Biogassen er den vedvarende energikilde, som kan løse samfundets udfordringer i forhold til omstillingen til et stabilt fossil uafhængigt energisystem, reduktion af udslippet af drivhusgasser og øget genanvendelse af ressourcer mest optimalt, siger Aksel Buchholt.

Medlemmerne af Biogasbranchen er blandt andet ejere af biogasanlæg, anlægsleverandører, udstyrsproducenter, rådgivere, vidensinstitutioner, energiselskaber, affaldssektoren og landbruget. Biogasbranchen har til formål at varetage medlemmernes interesser, kommunikere om de samfundsmæssige fordele ved biogas, skabe netværk og kompetenceopbygning i branchen samt øge afsætningen af viden og udstyr i Danmark og internationalt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark