Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


DF vil redde lydavisen og spare på arbejdsmarkedsområdet

Foto: Dansk Folkeparti

DF vil redde lydavisen og spare på arbejdsmarkedsområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen Kommune: I det, der velsagtens kan betegnes som budgetforhandlingernes 11. time, kommer DF med et ændringsforslag, som kan redde Vejen Lydavis.

Økonomiudvalget holder møde tirsdag den 3. oktober og skal blandt andet forholde sig til de høringssvar, der er kommet fra dem, der rammes af politikernes økonomiske prioriteringer for de næste år.

Nogen af dem er de blinde og svagtseende, der har udsigt til at miste lydavisen, som gør, at de kan orientere sig lokalt. Ved at nedlægge den kan politikerne spare 126.000 kr. om året.

Det ser DF's Anni Grimm nødigt ske. Partiet stemte som det eneste imod budgetforslaget ved byrådets førstebehandling.

- Dansk Blindesamfund har gjort opmærksom på, at man har gang i udviklingsarbejde, som skal føre til, at lydavisen bliver billigere i drift. Derfor foreslår vi, at vi sikrer den de næste to år. Vi synes, det vil være synd at genere de blinde og svagtseende, for de har svært ved at omstille sig, og ikke alle kan bruge computeren, siger Anni Grimm med henvisning til, at et af argumenterne for lukningen har været, at der allerede eksisterer digitale alternativer.

Pengene kan findes ved at droppe en række foreslåede nyansættelser på arbejdsmarkeds- og integrationsområdet, som forventes at føre til besparelser. Besparelser, partiet tidligere har sat stort spørgsmålstegn ved.

- I stedet vil vi barbere fem mio. kr. af områdets ramme. Det har jo flere år i træk tilbageført store millionbeløb til kassen alligevel. Den eneste betydning, det får, er, at overbudgetteringen bliver lavere i den ene ende, og tilbageførslen af overskud bliver lavere i den anden ende, siger Anni Grimm.

Resten af de fem mio. kr. skal ifølge partiet dække overskridelsen af prioriterede driftsønsker, hvorefter det tilbageværende kan overføres til asfaltkontoen, som er DF's helt store kæphest i årets budget.

Lydavisen har i forvejen gode kort på hånden. Såeldes har Udvalget for sundhed, kultur og fritid foreslået, at lukningen gennemføres over halvandet år.

Blindeformand protesterer mod lukning af lydavisen

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark