Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bøderne er på vej - 100 bilister blev blitzet

På en lang strækning gennem Brørup by er højeste tilladte hastighed 40 kilometer i timen. Arkivfoto: Søren Dippel

Bøderne er på vej - 100 bilister blev blitzet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter ønske fra flere borgere har færdselspolitiet skærpet hastighedskontrollen i Nørregade i Brørup og på Haderslevvej i Mikkelborg.

Brørup/Mikkelborg: Så kan de lære det - eller kan de, fristes man til at spørge. Tirsdag havde færdselspolitiet nemlig posteret ATK-biler i Brørup by og ved rastepladsen i Mikkelborg. Resultatet er ikke til at tage fejl af: 100 bilister blev blitzet, 18 fik et klip, og alle får en bøde for at have kørt for stærkt.

Det er anden gang i år, færdselspolitiet har en fartkontrol i Brørup by efter ønske fra en række borgere. Også denne gang var det bilisterne i Nørregade, som blev kontrolleret. Ikke færre end 1511 biler kørte forbi ATK-bilen. 85 af dem blitzet, og 16 fik derudover et klip i kørekortet.

På den målte strækning er højeste tilladte hastighed 40 kilometer i timen. Denne gang blev den mest fartglade bilist målt til at køre 64 kilometer i timen.

Bilist blitzet med 195 km/t på landevej
Påbudt hastighed
I Januar blev 208 bilister blitzet i Nørregade i Brørup, hvor fire mistede kørekortet.I Brørup går hastigheden i bymæssig bebyggelse fra 50 kilometer i timen til blot 40 kilometer i timen.

Der er ikke tale om en anbefalet, men en påbudt hastighed.

Skulle man være i tvivl, kan man læse det på vejskiltene. Det står også skrevet med stort på asfalten.

Fartgal bilist

Fartsyndere her bliver blitzet ved 48 kilometer i timen. Derfra skal trækkes en rabat på tre kilometer i timen, hvorefter bilisten bliver sigtet for at have kørt 45 kilometer i timen. Samtidig falder der en bøde på 1500 kroner. Overskrider man de 40 kilometer i timen med 60 procent, hvilket svarer til 64 kilometer i timen, resulterer det i en betinget frakendelse af førerretten.

Forleden var det igen bilisterne på Haderslevvej ved rastepladsen i Mikkelborg, som blev kontrolleret. Det skete på en strækning, hvor højeste tilladte hastighed er 80 kilometer i timen. Blandt fartsynderne her var der en fartgal bilist, som blev målt til 116 kilometer i timen. 15 bilister blev blitzet, og to fik oveni et klip i kørekortet.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark