Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bilejer til tyv: Jeg har et foto af dig

Den 83-årige Kristen Aalling, Holsted, har fået en anden bil, efter en tyv ødelagde den gamle. Nu truer han med at offentliggøre et foto af tyven. Foto: Steen Rasmussen

Bilejer til tyv: Jeg har et foto af dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristen Alling, Holsted, truer tyveknægt med at offentliggøre billede fra overvågningskamera.

HOLSTED: En ung tyv, der for få uger siden stjal en bil i Holsted By, risikerer nu at blive offentligt udstillet med foto.

Bilens ejer, den 83-årige Kristen Aalling, er helt klar over, at den slags selvtægt er ulovlig, men det er han parat til at blæse på. Han mener nemlig, at tyvens handling er helt urimelig.

- Du tror, du er ukendt, men det er du ikke, skriver Kristen Aalling i et debatindlæg.

- I var jo flere i bilen, og det er sjovt at prale af sine bedrifter. Derudover findes der overvågningskamera, og jeg har et ret vellignende billede, som bliver sat op ved ABC, dersom jeg kender til, at du har været på spil igen.

- Forbudt, ja, men det kommer op alligevel, fastslår en ærgerlig Aalling.

- Du stjal min bil, en solid og velholdt bil, som kunne have holdt i mange år endnu. Hele den ene side er flænget, motoren er ødelagt, og bilen er svinet til, både udvendigt og indvendigt. Jeg er godt klar over, at du ikke kan køre bil. Du har sikkert heller ikke kørekort. Du er derfor nødsaget til at stjæle, da du jo så ikke kan låne nogen bil af venner eller bekendte, da de jo kender dine evner.

- Syntes du, det er rimeligt?

- Jeg havde forsikret, men det koster mig alligevel selvrisiko, cirka en halv månedsløn. Jeg har måttet købe en ny bil, og det vil koste yderligere en til to månedslønninger. Hvad om det var dig?

- Enhver klovn som dig kan give fuld gas og ødelægge en bil på kort tid. Få lært at køre bil. Man starter med at gå til en kørelærer, lærer færdselsregler og færdselskultur, få forståelse af hvordan man kører bil. Derefter kan du måske også låne en bil, så du ikke behøver at stjæle. Det ma jo være bittert at få en plettet straffeattest bare for at stjæle en bil. Jeg håber for dig, at du får det lært, skriver Kristen Aalling til biltyven.

jeg har et ret vellignende billede, som bliver sat op ved ABC, dersom jeg kender til, at du har været på spil igen. Forbudt, ja, men det kommer op alligevel.
Kristen Aalling, Holsted

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark