Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stormvarsel gjorde sponsorløb til indendørs cykling


Stormvarsel gjorde sponsorløb til indendørs cykling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stormen susede ikke. Men Varde IF fortrød nu alligevel ikke, at cykelløb blev rykket ind. Men det er første gang, at det er sket.

Varde: Vejret onsdag aften var ikke venligt i Varde, men der var nærmest ikke en vind, der rørte sig, trods et stormvarsel. Det var dette stormvarsel, som fik Varde IF Elite til at rykke et traditionsrigt sponsorløb i Vardes gader indendørs. Det er første gang i løbets 16-17-årige historie, at løbet ikke er gået hen over brostenene på Torvet.

- Da stormvarslet var udsendt, så vi ingen andre muligheder end at rykke løbet indenfor, siger Torben Storgaard, som er i bestyrelsen for Varde IF Elite.

Han mener dog, at det måske var held i uheld, at løbet netop i år måtte rykke ind. For der er meget vejarbejde i Varde i år, så forholdene var i forvejen ikke gode.

Én af deltagerne i løbet inde i Varde Fritidscenter var Claus Holm, som er formand for Varde IF Elite:

- Jeg synes, det er godt, at løbet er rykket ind af hensyn til sikkerheden, sagde han med henvisning til de meget regnvåde brosten og gader i Varde, som han altså slap for at skulle ud i. Det var ikke kun den udeblevne storm, der var et problem.

Sponsorløb blev rykket indendørs: Der er trampet 160.000 kroner ind på to år
Da stormvarslet var udsendt, så vi ingen andre muligheder end at rykke løbet indenfor.
Torben Storgaard, Varde IF Elite

Skuffelse

Der var også spillere, der havde sponsorer og stillede op. Blandt andre Jacob Hansen på 22 år, som havde to sponsorer. Nu, da der ikke skulle køres omgange i Vardes gader, fik han et beløb på forhånd.

- Jeg kører 2500 kroner ind, sagde Jacob Hansen, som var lidt skuffet over, at han ikke skulle ud på en rigtig cykel.

Stor indtægt

Der køres store beløb ind til sponsorløbet, fortæller Torben Storgaard:

- Der køres som regel mellem 60.000 kroner og 100.000 kroner ind.

Dermed er sponsorløbet én af Varde-fodboldens største indtægtskilder.

Stævnespeaker Ejgil Gammelgaard lagde ikke skjul på, at formålet er at skaffe penge, som kan bidrage til, at Varde rykker fra danmarksserien og tilbage til 2. division.

Men som stævnespeaker fik Ejgil Gammelgaard en anden opgave end ventet. Det var umuligt for speakeren at vurdere, hvem der trampede bedst i pedalerne.

Det var spinninginstruktør Michael Nielsen, som i al hast fik opgaven at lede sponsorcykelløbet med 12 deltagere.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark