Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skatten splitter partierne i Vardes byråd

Peder Foldager (V), Erik Buhl (V), Tina Agergaard Hansen (DF) og Niels Christiansen (K) ønsker ingen skattestigninger. Arkivfoto: John Randeris

Skatten splitter partierne i Vardes byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker højere skat. Det er de borgerlige politikere stærkt imod

Varde Kommune: Venstrefløjen vil have højere skat og mere velfærd. De borgerlige mener, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Det var en helt klassisk politisk diskussion, der forløb under andenbehandlingen af budgettet tirsdag aften i byrådet.

Især Socialdemokratiet forsvarede stærkt sit ønske om at sætte skatten op med o, 5 procentpoint og var fortørnede over, at flertallet i august besluttede, at kommunen end ikke skulle søge om lov til at hæve skatten. Søren Laulund påpegede, at efter Socialdemokratiets skattestigning ville skatten i Varde være på niveau med Esbjerg Kommune. 

Derimod var der ingen tvivl om, at især Venstre på ingen måde ønsker at sætte skatten op:

- Det vil være forkert at udskrive en regning til borgerne, sagde borgmester Erik Buhl (V).

- Vi tror ikke, vi får et bedre samfund ved at drysse rundt med penge, sagde gruppeformand Peder Foldager (V).

- For selv den, der har lidt, skal selv den smule tages fra dem. Det må være socialdemokratisk politik, sagde Stig Leerbeck (V).

Opposition fik ikke ændret et komma i budgetforliget

Hvad med straffen?

Derudover gik Venstre til angreb på Socialdemokratiet for ikke at indregne den strafafgift, som staten tager, hvis en kommune sætter skatten op uden at have fået lov.

Preben Olesen (V) henviste til en kassedame, der i JydskeVestkysten fortalte, at hun gerne ville betale 100 kroner mere i skat om måneden.

- De 100 kroner, hun gerne vil give, sender hun 75 af til staten det første år, sagde Preben Olesen.

Forkert udlægning

Socialdemokratiet synes dog, det er en forkert udlægning, fordi partiet vil søge om lov til at hæve skatten.

- Jeg tror, det havde været rigtig godt at søge i år, sagde Ingvard Ladefoged (S).

Hans vurdering er, at staten ville have givet lov til, at Varde Kommune kunne indkræve cirka 25 millioner mere om året i skat. Socialdemokratiet vil indkræve cirka 37 millioner.

Erik Buhl er til gengæld sikker på, at Varde Kommune havde fået et afslag, hvis den havde søgt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark