Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Radikale Venstre står fast på specialskolen

Holger Grumme Nielsen står fast på specialskole på Sct. Jacobi Skole. Arkivfoto

Radikale Venstre står fast på specialskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holger Grumme Nielsen vakler ikke omkring Sct. Jacobiskole. Til gengæld vil han have suveræniteten tilbage til Årre Skole.

Varde: Enhedslisten og de konservative går ikke mere ind for at samle specialklasse-elever på Sct. Jacobi Skole.

Men Radikale Venstres Holger Grumme vakler ikke.

- En del høringssvar mener, at en samling er at gå den forkerte vej, men jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i en høj inklusion og så bygger den her specialskole for resten, siger han og fortsætter:

- Inklusionen er på 97 procent af alle børn, som går i almindelige klasser. Det er kun tre procent af børnene, vi samler på Jacobi Skole, og de tre procent er dem, der ikke magter at spejle sig i andre børn.

Den holdning har han og set støttet i høringssvarene. Og andre svar læser han som, at indsenderen måske har misforstået modellen.

- Jeg synes, at der er nogen, der i deres høringssvar ikke er bevidste om, at det er en meget lille andel af vores børn, vi vil samle på den her skole. Det er ikke, fordi man har ild i bagdelen. Det er dem, der ikke magter at spejle sig.

Du er ikke rystet i den beslutning?

- Jeg har da fået nogen nuanceringer, og der har da også været nogle ting, på baggrund af høringssvarene, jeg skulle have bedre belyst. Det har jeg fået, og jeg tror stadig på, at vi kan give de her børn et endnu bedre tilbud ved at samle dem.

Årre i forhold til Alslev: Flere børn skal ledes på mindre tid

Årre skal forblive suveræn

Så I har ingen ændringer?

- Jo, der er også nogle ting, jeg har kig på, at vi skal ændre på baggrund af høringssvarene.

- For eksempel mener jeg nu, at Årre skole skal forblive samlet. Vi har lagt op til, at Årre Skole skal være en filialskole af Agerbæk, men i og med at vi vil bygge et børnecenter, et samskabelsesprojekt mellem skole, SFO og børnehave, vil det være fjollet, hvis skolen bliver en filialskole. Det center skal have sin egen leder, siger han og tilføjer:

- I øvrigt synes jeg, at det er interessant, at de konservative først tuder os andre ørerne fulde med, at vi er for lidt ambitiøse, og så er de selv de første til at trække i land. Men vi forhandler stadig, så intet er afgjort endnu.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark