Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Par fra Ansager skal i retten for ulovlig udleje af sommerhuse

Sagen kører i Vestre Landsret på mandag. Arkivfoto: Morten Dueholm

Par fra Ansager skal i retten for ulovlig udleje af sommerhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ulovligt at udleje sommerhuse, man ikke bruger privat, uden særlig tilladelse. Et par fra Ansager er dømt i byretten for at bryde denne lovgivning. Mandag kører sagen i landsretten i Viborg.

Ansager/Blåvand/Henne: Et par i Ansager er i august 2015 dømt i byretten for at eje i alt 21 sommerhuse, som de udlejede ulovligt.

Hovedreglen i Danmark er, at det kun er lovligt at udleje sommerhuse, som man selv bruger privat. Ellers kræver det en særlig tilladelse. Parret har anket for at blive frifundet, og anklagemyndigheden har anket for at får straffen skærpet, og derfor kører sagen på mandag i Vestre Landsret i Viborg.

Byretsdommen lød på en bøde på 1,1 millioner kroner til kvinden og 880.000 kroner til manden. Begge skal 60 dage i fængsel, hvis det ikke lykkes det offentlige at indkræve pengene.

Parrret er tidligere dømt for noget tilsvarende. I år 2000 blev de dømt for ulovlig udlejning og pålagt at ophøre med at udleje parrets sommerhuse. I 2005 fik de en bøde på 1.000.000 og 750.000 kr. for det samme - samt pålæg om at ophøre med udlejning.

Denne sag handler om ulovlig udlejning fra 2005 til 2012 af de samme sommerhuse. De er beliggende i Blåvand, Nørre Bork, Henne og Stauning. De holdt en pause fra 2008-2010, men har ifølge anklagemyndigheden haft ulovlig udlejning. Bøden svarer til 20.000 kroner per år per sommerhus. De tvangsbøder på 10.000 kroner per hus per måned, som de blev pålagt ved dommen i 2005 er ifølge anklagemyndigheden ikke opkrævet, og man vil heller ikke søge dem inddrevet.

En politipatrulje var på besøg på flere adresser dagen før byrettens hovedforhandling, og den så, at der boede tyske turister i nogle af dem.

Ansager-par fik millionbøde for ulovlig udlejning af sommerhuse

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark