Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Opposition fik ikke ændret et komma i budgetforliget

Arne Callesen (EL), Søren Laulund (S) og Holger Grumme (R) ønskede ændringer i budgettet for 2018. De fik ikke et eneste ændringsforslag igennem. Foto: John Randeris

Opposition fik ikke ændret et komma i budgetforliget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertallet tilgodeså ikke nogen af de fem ændringsforslag til budgettet, som Radikale og Socialdemokratiet havde stillet.

Varde Kommune: Fem afstemninger i træk forløb stort set på samme måde til tirsdagens byrådsmøde. Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten stemte for ændringsforslag til budget, mens Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative stemte imod. En enkelt gang valgte Enhedslisten at stemme blank, fordi Arne Callesen (EL) godt kunne forstå en indvending imod at bruge penge på områdeplaner i to byer med en nedlagt jernbane.

Dermed fik oppositionen ikke ændret et komma i budgetforliget

Paraplyen får et højere tilskud: Så er der bedre råd til at flytte
Der må være flere fiskedamme end kun kultur og fritid.
Lisbet Rosendahl (V) var imod at finansiere et højere lokaletilskud ved at spare på puljer på hendes udvalgsområde

Lokaletilskud

De tre partier på byrådets venstrefløj ville sætte lokaletilskuddet op til 90 procent, enten permanent eller som et forsøg.

- Det er en afgørende forudsætning for, at borgerne kan dyrke idræt, at foreningerne har en sund økonomi, sagde borgmesterkandidat Søren Laulund (S).

Flertallet er grundlæggende enig, men har valgt i først omgang at lave en analyse af, hvordan det er bedst at bruge penge, hvis man vil have flere til at dyrke idræt. Og så var flertallet uenig i, at der kan findes finansiering ved at skære i andre puljer på kulturområdet.

- Jeg er overrasket over, det er så let at finde pengene, for så havde vi da forlængst gjort det, sagde udvalgsformand Lisbet Rosendahl (V).

Mere til fire huse

Mindretallet ville også give flere penge til Medborgerhuset, Frivillighuset, Paraplyen og Center Bøgely. Det advarede udvalgsformand Thyge Nielsen (V) imod. Et af hans argumenter var, at det er dårlig timing, mens kommunen er ved at lave en ny aftale om fremtidig økonomi med Paraplyen.

- Det her kommer ind som en hund i et spil kegler, sagde han.

Kontanthjælp

Der skal strammes op, så flere unge, der er aktivitetsparate i stedet bliver kategoriseres som uddannelsesparate, mener flertallet. Dermed bliver de sat ned i ydelse.

- Det at stramme op behøver ikke være negativt. Det kan godt være et skub i den rigtige retning, sagde gruppeformand Tina Agergaard Hansen (DF).

Men Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale ville af med den besparelse, så socialrådgiverne ikke får et direkte eller indirekte påbud om at være skrappere over for unge kontanthjælpsmodtagere.

- Det kan være et skub i den forkerte retning, hvis vi ikke ligefrem spænder ben for dem, sager Holger Grumme (R).

Tidligere børnehavestart

De tre partier i mindretallet er også imod, at børn skal starte tidligere i børnehave. I dag begynder børnene, når de er tre år, men fremover bliver det en måned tidligere. Politikerne i flertallet har også besluttet, at tidspunktet for start i børnehaven skal være mere fleksibel, men det giver Holger Grumme ikke meget for.

- Vi må forholde os til, at gennemsnitsalderen må blive to år og 11 måneder, for ellers hænger budgettet ikke sammen, sagde han.

- Der er ingen børn, der bliver sendt i børnehave, inden det er fagligt forsvarligt. Så enkelt er det, svarede Niels Haahr Larsen (V).

Jernbaner

Det sidste ændringsforslag var at bruge penge på områdeplaner i Starup-Tofterup og Agerbæk. Disse planer skal indeholde tanker om, hvad det nedlagte jernbaneareal, der går gennem begge byer, kan bruges til.

Poul Rosendahl (V) har kæmpet i årevis på at få fjernet jernbanen gennem de to byer, men alligevel var han imod forslag. Han fortalte nemlig, at både en politisk og en administrativ styregruppe fra de kommuner, som jernbanen går igennem, er tæt på at lande en aftale om at overtage arealet. Og i den situation finder han det utidigt, at de enkelte kommuner begynder at lave egne planer. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark