Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Karolina er ny læge hos Ølgod Lægehus

Karolina Szmuda-Kaszkowiak er ny læge hos Ølgod Lægehus, som dermed åbner for 1600 nye patienter den 1. september. Foto: Henrik Cramon

Karolina er ny læge hos Ølgod Lægehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ølgod: Hun er uddannet i Gdansk, Polen, men har boet og arbejdet som læge de seneste par år i Danmark. Fra den 1. september er Karolina Szmuda-Kaszkowiak den tredje praktiserende læge i Ølgod Lægehus sammen med Lasse Johansson og Lukasz Nowak.

Karolina Szmuda-Kaszkowiak føler sig så godt tilpas i Ølgod. Så godt, at hun allerede et par måneder inde i sit vikariat har sagt ja til at anmode om et ydernummer fra regionen og etablere sig som en fast del af Ølgod Lægehus.

- Min mavefornemmelse siger mig, at det er her, jeg hører til. Vi tre læger og medarbejderne her i Ølgod Lægehus har et rigtig godt samarbejde om patienterne.

35-årige Karolina Szmuda-Kaszkowiak bor sammen med sin mand og parrets halvandet år gamle datter i Sædding ved Esbjerg. Her er de faldet godt til, og familien har derfor ingen planer om at flytte til Ølgod.

- Ølgod er fantastisk - patienterne har taget godt imod mig. Folk hilser på gaden og vinker til mig, når jeg kører til og fra arbejde, men vi bliver altså i Esbjerg.

De sidste faste læger i Ølgod har sagt op efter strid med Region Syddanmark

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark