Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hus med asylansøgere raseret for mere end 100.000 kroner

Alice Lauridsen har ryddet op indvendig, men der er stadig rod i haven. Foto: Morten Nielsen

Hus med asylansøgere raseret for mere end 100.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varde Kommune tilbyder blandt andet nye køkkenelementer, køkkenbord, køkkengulv, opvaskemaskine, komfur, vaskemaskine og udbedring af fugtskader. Men det er ikke nok, vurderer husejeren, der udlejede et stort fritidshus i Nørre Nebel i forbindelse

Flyttesyn blev afholdt
Beboerne fraflyttede lejemålet den 15. januar, og dagen efter blev der afholdt et flyttesyn med lejer og udlejer.Her erkendte Varde Kommune, at lejemålet ikke var rengjort, og der blev iværksat en rengøring fra den 23. januar til den 27. januar, altså i en uge.

Nørre Nebel: Køkkenet var næsten ødelagt, og alt var beskidt, da Alice Lauridsen fra Blaksmark nord for Varde fik overdraget sit fritidshus i Nørre Nebel. Hun vurderer, at det kommer til at koste 200.000 kroner at sætte det i stand igen.

Huset har i et lille år været lejet ud til Varde Kommune, som har anvendt det til at huse asylansøgere og flygtninge. Men en stor del af inventaret er altså ødelagt.

- Jeg står frem i avisen, fordi jeg advarer andre mod at leje ud til kommuner, siger Alice Lauridsen.

Hun har tilsvarende erfaringer fra Brøns i Tønder Kommune. Her stod Alice Lauridsen også frem i medierne.

Hun fik at vide, at der skulle bo cirka otte asylansøgere eller flygtninge i det rummelige fritidshus på 280 kvadratmeter og ni værelser.

- Men jeg har ikke set så mange i boligen. Men nu var jeg der heller ikke hver dag, siger Alice Lauridsen.

Lejemålet med Varde kommune udløb den 1. februar.

Tilbud fra kommune

Alice Lauridsen har ejet huset siden 2003.

Huset kan ikke lejes ud til turister i øjeblikket.

Kommunen er kommet med et tilbud om at sætte huset i stand efter lejekontraktens udløb. Tilbuddet er dog først fremsat, efter husejeren har klaget. Men det tilbud har Alice Lauridsen afslået.

- Jeg mener ikke, at den liste over ting, som kommunen vil udbedre, er tilstrækkelig, siger hun.

Varde Kommune tilbyder blandt andet nye køkkenelementer, køkkenbord, køkkengulv, opvaskemaskine, komfur, vaskemaskine, udbedring af fugtskader og en lang liste med mindre ting.

Alice Lauridsen mener, at listen også skal omfatte fritidshusets møbler som spisebord, spisebordstole og lædersofa, senge, køkkengrej og en række elektroniske apparater, samt at kommunen skal betale for endnu en omfattende rengøring. Blandt andet er der røget i huset, selv om det er kontraktligt forbudt. Ikke mindst mener hun, at hun også skal kompenseres for den manglende lejeindtægt, mens huset sættes i stand.

- Jeg står jo nu og aner ikke, hvornår det bliver klar til feriehusudlejning, siger Alice Lauridsen.

Hun undrer sig over, at huset ikke var istandsat den 1. februar, da kontrakten udløb.

Kommune vil betale

Kommunikationschef Steffen Kjær fra Varde Kommune oplyser, at kommunen skønner, at det vil koste 121.000 kroner at udbedre skaderne. Men uanset beløbets størrelse er det skatteyderne i Varde Kommune, som hænger på regningen.

- Vi har ingen planer om at komme med et krav til staten, siger Steffen Kjær.

Det var staten, der omfordelte asylansøgere i landet. 

Vil I gøre noget for at undgå, at der sker så massiv skade igen, hvis der atter skal lejes ud i forbindelse med flygtningestrømme?

- Situationen er ærgerlig for både udlejer og for kommunen som lejer. Og derfor vil vi selvfølgelig se på, hvordan man kan undgå en lignende situation.

- Man kan undre sig over, at der en twist, når nu kommunen har erkendt skaderne og har tilbudt at udbedre dem, siger Steffen Kjær.

Han oplyser, at Varde Kommune ikke har modtaget en fraflytningsrapport, som udlejer ellers er forpligtet til ifølge lejeloven.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark