Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fabrikken lukker: - Det har været en megagod arbejdsplads


Fabrikken lukker: - Det har været en megagod arbejdsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

49 mister jobbet i Ansager. Pia L. Hansen og Allan Vedstesen er blandt dem, og de vil begge gerne have et nyt job i den samme branche. Som Tican-medarbejder kan måske endda lære at elske arvefjenden Danish Crown.

Ansager: Der blev onsdag grinet, og egentlig virkede stemningen god blandt de 49 medarbejdere på fabrikken Tican i Ansager, som fremstiller pølser og forædler kød. Men medarbejderne fik tirsdag besked om, at fabrikken lukker ved årsskiftet, så under den muntre overflade var det også en meget alvorlig dag - alle mister jobbet.

Pia L. Hansen fra Ribe har arbejdet på fabrikken ad flere omgange. Senest har hun arbejdet på Tican i lidt mindre end fire år, men hun arbejdede også i de samme bygninger i 1990'erne, da fabrikken hørte under Vestjyske Slagterier.

- Det har været en megagod arbejdsplads, siger Pia L. Hansen, som er 47 år.

- Ellers var jeg ikke kørt frem og tilbage mellem Ribe og Ansager, siger Pia L. Hansen.

Hun begynder ikke at søge nyt job lige med det samme.

- Jeg vil gerne blive her, til vi lukker til nytår, siger Pia L Hansen.

Hun vil forsøge, om hun kan få job på SBPork i Brørup, der, lige som Tican, ejes af den tyske Tönnies-koncern.

Fagforening efter 49 fyringer: Vi plejer at få rigtig mange i beskæftigelse
 Jeg vil gerne blive her, til vi lukker til nytår.
Pia L. Hansen, som er ansat på lukningsdømte Tican-fabrik i Ansager.

Begyndte i 1981

Hendes kollega, Allan Vedstesen, 61 år, fra Ansager, begyndte på slagteriet i Ansager i 1981, da det var slagterkæden Celebrity, der var ejer. Senere kom der til at stå Vestjyske Slagterier på bygningen. Han prøvede at blive fyret, da afdelingen lukkede i slutningen af 1990'erne.

- Jeg var én af de første, der var her, da Theilgaard genåbnede i 2002. Derpå overtog Tican, siger Allan Vestesen, som fulgte med og i dag arbejder mest med administrativt arbejde.

- Jeg vil have et andet arbejde, når fabrikken lukker. Jeg skal ikke hjem at gå. Jeg vil gerne på et slagteri, men jeg vil ikke kunne holde til at arbejde i opskæringen, siger Allan Vestesen, som håber, at han kan finde noget inden for lager eller tilsvarende med administrative opgaver.

Medarbejderne vurderer, at den muntre stemning tirsdag bliver mere alvorlig, efterhånden som man nærmer sig nytår og lukningen.

De fortæller desuden, at der er en korpsånd i Tican, og at Danish Crown med afdelinger i Holsted og Horsens måske ikke lige er en virksomhed, man tænker så meget på at søge som Tican-medarbejder.

- Men man kan måske lære at elske Danish Crown, siger Allan Vedstesen om arvefjenden.

Tillidsmand Otto Uhd oplyser, at der nu går tre uger med forhandlinger, inden der officielt uddeles fyresedler.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark