Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dronningen hilste på Årres borgere

Dennis og Gitte Stumpe med datteren Signe på ni måneder.
Foto: Joan Karlsen

Dronningen hilste på Årres borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var mange, både børn, voksne og ældre, foran Kvist Industries, da dronningen nåede frem. Derfor gik dronningen en ekstra vinketur.

ÅRRE: Alle generationer var repræsenteret blandt de mange Årre-borgere, der havde taget opstilling ved Kvist Industries, som dronningen besøgte fredag eftermiddag.

Årres skolebørn havde lavet pap-solsikker, og mange stod også med flag.

- Hej dronning, råber en dreng, da dronningen stiger ud af bilen.

Hun begynder at vinke, og et wooo-hooo kommer fra flokken af børn.

Vinkede til de fremmødte

Måske er det den gode velkomst, der sikrer Årre-borgerne en ekstra oplevelse, der ikke var i programmet. Dronningen valgte, da hun skulle forlade fabrikken at hilse på flokken ved at gå langs afspærringen og vinke til de fremmødte.

Inde på fabrikken fik dronningen en rundvisning af Michael Kvist, der både er økonomisk direktør og medejer af virksomheden.

Følget kom blandt andet forbi Grete Sand Riber, der i dagens anledning var ved at spartle Piet Hein-borde, hvilket ellers ikke er en af hendes daglige opgaver. Dronningen satte sig i en stol, som fabrikken producerer, og hun vekslede nogle få ord med Grete Sand Riber, mens hun arbejdede.

- Nu snakkede jeg ikke så meget med hende, men det er stort. Det er er ikke hver dag, en dronning kommer forbi, siger hun, der bor i Varde.

Blomsterpige vandt konkurrence

Blomsterpigen i Årre var Eva Lyager Christensen på otte år, der havde fået tjansen igennem en konkurrence på Årre Skole. Hun havde tegnet den pæneste dronninge-tegning.

Desuden stod Slesvigske Musikkorps ved indagnen og spillede, da dronningen ankom.

Se alle billederne fra dronningens besøg
Det var jeg i går. Ikke i dag. Nu er jeg på arbejde.
Michael Kvist , medejer af Kvist Industries, da en journalist spørger ham, om han er nervøs

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark