Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Akademiker bliver bagermester efter fars død

Hans far døde, men sønnen Jacob Askham-Christensen overtager Hardys Bageri i Nørre Nebel. Foto: Morten Nielsen

Akademiker bliver bagermester efter fars død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han har skrevet en afhandling om demokrati og er nu ph.d. Men i fremtiden bliver han bagermester i Nørre Nebel.

Søskende
Hardy Christensen efterlader sig tre børn.Det er foruden Jacob på 36 år også Mette på 26 år på Langeland.

Anna på 30 år bor i København.

Anna hjælper til i butikken efter faderens død.

Varde: Hans far sagde altid, at børnearbejde ikke er ulovligt, så længe det er ens egne børn, der bliver sat til det.

Så siden Jacob Askham-Christensen var syv-otte år, har  han arbejdet i bageriet i Nørre Nebel. Senere tog han en uddannelse i statskundskab på universitetet i Odense, og i 2012 fik han sin ph.d. efter at have forsvaret en afhandling om demokrati. Men nu er han vendt tilbage til rødderne og arbejder som bagermester i Nørre Nebel.

Kort før påske døde Jacob Askham-Christensens far, 62-årige Hardy Christensen. Han var bagermester i Nørre Nebel og også formand for brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark.

Jacob Askham-Christensen ejer et konsulentfirma i Odense, men har foreløbig slået sig ned i campingvogn og driver nu bageriet.

- Jeg synes ikke, at jeg overkvalificeret, siger Jacob Askham-Christensen.

Hidtil har han brugt sit arbejdsliv på at rådgive eksempelvis kommuner om organisering.

- Den viden om organisation kan jeg også bruge her i bageriet, siger Jacob Askham-Christensen.

- Jeg er vant til at effektivisere i kommuner, siger Jacob Askham-Christensen.

Han vurderer dog, at der allerede nu arbejdes meget effektivt i bageriet.

 

Uventet død

Faren Hardy Christensen døde et par dage efter en operation, og pludselig stod bageriet med 20 ansatte uden en leder. Jacob Askham-Christensen vil meget gerne overtage sin fars livsværk.

- Det kan da godt være, at jeg kommer til at gå ned i løn. Jeg kiggede på min årsopgørelse fra 2015 og tænkte dengang, at jeg aldrig havde tjent så mange penge før. Men jeg følte mig ikke særlig glad. Nu ser jeg de ansattes glade ansigter hver dag her i bageriet, siger Jacob Askham-Christensen.

Han regner med at fortsætte og flytte til Nørre Nebel.

- Det er så heldigt, at jeg er godt skilt, siger Jacob Askham-Christensen, som har børnene Sverre på ni år og Ellen på fem år.

Han er sikker på, at der kan findes en god løsning med hensyn til børnene.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark