Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vandløb og busser var de store emner

Vælgermødet torsdag foregik i Brøns Maskinforretning, og otte lokale kandidater stillede op. Foto: Lone Rytter

Vandløb og busser var de store emner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets første vælgermøde fandt sted tirsdag eftermiddag. Sønderjysk Landboforening og Familielandbruget Regíon Syd havde inviteret, og Brøns Maskinforretning lagde lokaler til. Vedligeholdelse af vandløb og buskørsel blev de største emner.

Brøns: Vedligeholdelse af vandløb og buskørsel for unge blev de største emner, da der tirsdag eftermiddag var vælgermøde i Brøns - nærmere bestemt i hallen hos Brøns Maskinforretning.

Det var Sønderjysk Landboforening (SLF) og Familielandbruget Region Syd, der var værter ved mødet, hvor formanden for SLF, Christian Lund, bød velkommen.

- Vores ambition er at finde kandidater, der ønsker en fortsat positiv udvikling for landbrug, fødevareerhverv og følgeerhverv i kommunen, sagde Christian Lund i sin velkomst.

I alt otte kandidater, der stiller op til kommunalvalget var klar til at præsentere sig selv og fortælle om deres politiske mærkesager. Inden det kom så vidt, fik de to regionsrådskandidater Mads Skau (V) og Susanne Linnet (V) lov til at fortælle lidt om sig selv og hvorfor de stiller op.

Herefter var der et indlæg fra Peder Pedersen, der er formand for Fødevareforbundet NNF.

114 kandidater klar til valget

Herefter var det de lokale kandidaters tur tíl at komme på banen.

I panelet deltog Claus Højsgaard (EL), Anette Abildgaard (K), Henrik Frandsen (V), Peter Christensen (S), Jørgen Popp Petersen (SP), Bent Paulsen (DF), Claus Hansen (LA) samt Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten).

Hver især fik først et par minutter til at præsentere sig selv og sine mærkesager.

Noget af det, som flere kandidater pegede på, var at kommunens vedligeholdelse af vandløb skal være bedre.

Anette Abildgaard (K) sagde, at oprensning og vedligehold af vandløb er noget af det, der ikke bliver gjort godt nok.

Thomas Ørting Jørgensen sagde, at han har talt med adskillige landmænd, som undrer sig over, at vandstanden i kommunen stiger samtidig med, at der kommer flere og flere snoede vandløb.

- Det er ikke rimeligt, at landmændene skal gå i vand til knæene. Kommunen skal være proaktiv på det område, lød det fra Borgerlistens spidskandidat.

Claus Hansen (LA) gik så vidt som til at sige, at hvis landmændene ikke kan få kartoflerne op af jorden på grund af vand, så er der kun en til at betale, og det er kommunen.

Vandløb

Fra tilhørerpladserne var der ikke samme kritiske røster over kommunens vandløbsvedligeholdelse. Tværtimod, så sagde Christian Lund i sin indledning, at der er et rigtigt godt samarbejde med Tønder KOmmune, og at det også gælder vedligehold af vandløb.

Landmand Henrik Refslund kunne også tilslutte sig, at vandløbsvedligeholdelsen fungerer godt.

- Forleden ringede jeg på kommunen, fordi jeg havde en mistanke om, at et vandløb ikke levede op til regulativerne. Få dage efter kom en medarbejder ud, og det viste sig, at vandløbet ikke var som det skulle være, så det blive hurtigt ordnet, sagde han.

Også landmand Antoni Stenger havde ros til kommunen på den konto.

- Er der et problem, så bliver det løst, så tak for det, sagde Antoni Stenger, der også pegede på, at der problemer med afvanding af Brede Å, og han stillede spørgsmålet om kommunen var villig til at betale for at pumpe vandet væk.

Jørgen Popp Petersen (SP) sagde, at man skal se at få gang i noget pumpeværk ved Brede Å, og at landmændene skal betale for det, sådan som de også gør i Tøndermarsken.

- Og det vil de også gerne, sagde han.

En enkelt kritisk røst kom fra landmand Brian Rostgaard Andersen, der undrede dig over, at vandet bliver fjernet fra markerne i Tyskland samtidig med, at de danske marker står under vand.

Gratis buskort

Et andet af mødets større emner var gratis offentlig transport.

Fra tilhørerne side blev der ytret ønske om, at ordningen skal udvides, så den gælder til de unge bliver 18 år.

Umiddelbart lød det til, at politikerne så positivt på det forslag.

Af øvrige emner, som var oppe at vende var udenlandsk arbejdskraft i landbruget, landmænds ønske om at få lov til at etablere egne vandboringer, lukningen af de lokale skoler og cykelstier.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark